Rejseselskab blotter 5.000 kunders emailadresser

Næsten 5.000 kunder hos Trier Skirejser fik deres emailadresse blotlagt i dag. Den lækkede liste kan være guld værd for konkurrenter.

Da Trier Skirejser i dag sendte sit nyhedsbrev til sin database af skiglade danskere, blev der trådt godt og grundigt i spinaten.

Firmaet har nemlig glemt at skjule identiteten på modtagerne, så alle modtagere var i stand til at se mailadresserne på de henved 5.000 andre modtagere.

Det betyder, at Trier Skirejser potentielt kan være med til at øge kundernes risiko for at blive udsat for spam og lignende.

Det beklager medejer Jens Trier meget.

»Det er simpelthen så pinligt det her. Jeg ved i øjeblikket ikke, hvad der er sket. Det er så flovt, at vi følger op på det straks. Det er et gennemtestet system, og det er aldrig sket før, så alt andet er sat i bero for at finde en løsning på det her,« siger Jens Trier og undskylder over for alle de berørte kunder.

Som en lille trøst kan direktøren glæde sig over, at det ikke var den komplette database af emailadresser, der blev blotlagt. Men han skal måske ikke glæde sig for tidligt.

For selv om der ikke er tale om hele databasen, så kan listen med skiglade danskere være en kærkommen håndsrækning til Trier Skirejsers konkurrenter.

ComON har spurgt en af Trier Skirejsers konkurrenter om, hvad en sådan liste ville være værd i kroner og øre.

Glenn Retz er direktør i Sne & Snö og Valluga Ski Rejser A/S. Hans hurtige vurdering er et prisskilt på cirka 20.000 kroner. Han vil dog ikke selv finde tegnebogen frem.

»Det er jo tydeligvis ikke noget, som de har gjort med vilje, så personligt vil jeg ikke røre ved listen. Men der er helt sikkert nogen i branchen, der ville betale gode penge for sådan en liste. Især hvis der er nogen, som Trier på et tidspunkt har genereret eller trådt på,« siger Glenn Retz.

I forhold til Datatilsynet er den aktuelle sikkerhedsbrist ikke blandt de værste forseelser. Ved tidligere sager har tilsynet udtalt, at man kun vil starte en sag, hvis nogle af de berørte kunder vælger at klage. Hvis en egentlig klagesag startes op, så er tilsynets procedure at bede om en redegørelse og en gennemgang af de ting, der er ændret for at undgå lignende ting i fremtiden.

Annonce

Annonceindlæg fra Computerworld

Hvad sker der, når bryllupsrejsen med AI er forbi?

Lige nu er det svært ikke at være begejstret for AI.

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse
Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S