I Tyskland har forfatningsdomstolen netop erklæret den tyske udgave af logningsbekendtgørelsen for forfatningsstridig. Det er den tyske implementering af det såkaldte Data Retention direktiv, der nu er kendt ulovlig. Det betyder at Tyskland må slette deres indsamlede data og det skal afklares ved EF-domstolen, om direktivet kan implementeres uden at krænke den tyske forfatning. Det kan få betydning for alle EU-borgere.
De otte tyske dommere har behandlet tre sager ud af de 34.000 klager, som private tyske borgere har afleveret over telelogningen.
Den tyske forfatningsdomstol skriver i sin begrundelse, at dataindsamlingen ikke i sig selv er ulovlig, men den nuværende implementering af direktivet i Tyskland går langt ud over det, der er tilladt i den tyske grundlov. Og langt ud over det, der kræves i EU-direktivet, mener dommerne. De mener at direktivet faktisk vil kunne omsættes til tysk ret uden at krænke grundloven - men den nuværende praksis er altså dømt forfatningsstridig.
Modstandere af Data Retention direktivet vil nu bruge den tyske afgørelse til at bringe hele EU-direktivet til fald. I Danmark glæder IT-Politisk Forening sig over afgørelsen og blæser nu til angreb på EU-direktivet.
"IT-Politisk Forening er glad for at 34.000 borgere i Tyskland har kunnet få forfatningsdomstolen til at erklære den tyske udgave af logningsbekendtgørelsen for forfatningsstridig. Den mulighed har vi danskere ikke, hvis vi mener at en lov krænker vores privatliv. Derfor håber vi, at den tyske afgørelse vil føre til et opgør med EU-direktivet bag logningen, hvad enten det sker juridisk gennem EF-domstolen eller politisk ved at politikere i EU erkender, at de er gået for vidt," siger Niels Elgaard Larsen, formand for IT-Politisk forening, til ComON.
I Tyskland har flere medlemmer af regeringspartiet FDP signaleret, at man nu vil sætte spørgsmålstegn ved EU-direktivet. Flere EU-lande, som Sverige, Østrig og Rumænien, har aldrig implementeret direktivet og nægter stadig at gemme de data, der kræves i direktivet.
Den nye EU-justitskommissær Viviane Reding har allerede signaleret, at hun vil underkaste direktivet en nærmere vurdering for at finde den rette balance mellem terrorbekæmpelse og beskyttelse af privatlivet.
Den danske version af logningsbekendtgørelsen betyder bl.a. at internet-udbyderne skal registrere navn og adresse på den abonnent, der har haft en ip-adresse tildelt på et givent tidspunkt. For trådløst udstyr skal den geografiske placering også registreres. Omkostningerne for iværksættelse af logningsbekendtgørelsens regler blev i sin tid vurderet af telebranchen til mellem 100 og 200 millioner kroner.
