Den mobile computer med følsomme oplysninger blev efterladt i en taxi, skriver tabloid-avisen "Mirror". Forsvarsministeriet har informeret politiet om den stjålne computer, der ifølge avisen indeholder vigtige informationer om nye våbensystemer. Hverken ministeriet eller politiet har ønsket at kommentere sagen.
Tabet er det seneste i en hel serie af lignende uheld, der har ramt de britiske myndigheder. Sidste år mistede de to britiske efterretningstjenester MI5 og MI6 adskillige bærbare computere med hemmelige data.
En notebook fra indlands-efterretningstjenesten MI5 med følsomme oplysninger om Nordirland blev angiveligt stjålet på en banegård i London.
(Kilde: CNET)