Dansk dna-register krænker privatlivets fred

Det er ulovligt når det danske politi gemmer dna-profiler og fingeraftryk fra sigtede personer indtil vedkommende fylder 80 år - også selvom den sigtede senere er blevet frifundet. Det er konsekvensen efter Menneskerettigheds-domstolens dom over Storbritannien i en sag om det britiske dna-profilregister. Justitsministeriet erkender nu i et svar til Folketingets Retsudvalg, at Danmark bliver nødt til at ændre praksis på området.

Menneskerettighedsdomstolen fastslår i dommen, at Storbritannien har krænket artikel 8 om ret til respekt for privatlivet og familielivet i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.

Krænkelsen består i, at fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver udtaget i forbindelse med mistanke om et strafbart forhold i Storbritannien kan opbevares uafhængigt af lovovertrædelsens karakter eller alvor og uafhængigt af den sigtedes alder, at opbevaringen er tidsubegrænset, og at der alene er begrænsede muligheder for at få fjernet eller destrueret materialet efter en eventuel frifindelse eller påtaleopgivelse.

En af de to personer, der havde klaget til Menneskerettighedsdomstolen, var som 11-årig blevet tiltalt for røveriforsøg, men efterfølgende frifundet, mens den anden var blevet tiltalt for chikane mod sin partner, men påtalen opgivet, da parterne havde fundet sammen igen. I forbindelse med begges anholdelser var deres fingeraftryk blevet optaget og celleprøver udtaget. De klagede til Menneskerettighedsdomstolen over, at de britiske myndigheder havde opbevaret deres fingeraftryk, dna-profiler og celleprøver efter henholdsvis frifindelsen og påtaleopgivelsen.

I forbindelse med dommen fremhævede Domstolen bl.a., at celleprøver indeholder følsomme oplysninger om den pågældende persons helbred, og at celleprøver indeholder en unik genetisk kode, der er af stor betydning for såvel det pågældende individ som hans eller hendes pårørende. Domstolen mente også, at også opbevaring af fingeraftryk vedrørende et identificeret eller identificerbart individ udgør et indgreb i retten til respekt for privatlivet

Dommen gælder umiddelbart kun for Storbritannien, men domstolen er samtidig kommet med en række generelle betragtninger, som også får konsekvenser for Danmark. Når det gælder opbevaring af dna-profiler, er de danske regler ikke så vidtgående som reglerne i Storbritannien, da det efter de danske regler kræves, at der er begået en lovovertrædelse af en vis grovhed, og da det alene er sigtede personer over 15 år (personer under den kriminelle lavalder på 15 år kan ikke sigtes), hvis dna-profil kan optages i registret.

Men de danske regler indebærer også, at der i almindelighed først skal ske sletning af dna-profilen, når den registrerede fylder 80 år, hvilket i praksis kan indebære, at en dna-profil af en sigtet, men senere frifunden person - eller en person mod hvem påtalen er opgivet - opbevares lang tid efter frifindelsen eller påtaleopgivelsen. Hertil kommer, at de danske regler indebærer, at en udtagen dna-profil kan opbevares uafhængigt af, om der er tale om en profil, der stammer fra en dømt person eller en sigtet, men senere frifunden person.

Justitsministeriets skriver i sit svar til Retsudvalget, at der bør tages skridt til at ændre reglerne om opbevaring af dna-profiler, således at disse slettes efter en nærmere angiven periode efter en frifindelse eller påtaleopgivelse. Det er endvidere Justitsministeriets vurdering, at der bør indføres nærmere regler om adgangen til opbevaring af celleprøver og fingeraftryk, herunder med tilsvarende regler om, at disse ikke kan opbevares efter en nærmere angiven periode efter en frifindelse eller påtaleopgivelse.

Ministeriet forventer at fremsætte et lovforslag som ændrer den danske praksis på området i næste folketingssamling.