Dansk smart grid-teknologi skal sælges i USA

USA har investeret stort i en modernisering af elnettet. Penge, der nu skal hentes til Danmark.

Artikel top billede

Tilbage i 2009 fortalte den amerikanske præsident Barack Obama at landets elnet skal moderniseres for et samlet beløb på næsten 40 milliarder kroner. Den såkaldte ”Smart Grid Investment Grant” skulle være den største enkelte investering nogensinde i landets elinfrastruktur. Nu drager en gruppe af danske virksomheder afsted til USA for at promovere deres løsninger inden for smart grids.

I USA har man blandt andet vedtaget at der skal investeres mere end fem mia. kr. i intelligente elmålere, hvor forbrugere f.eks. kan se, hvordan elpriserne svinger i løbet af dagen, og programmere deres apparater til at trække energi når prisen er lavest.

Det skal reducere spidsbelastningen i aftentimerne og på andre tidspunkter, hvor der bruges mest energi, og samtidig mindske behovet for ”stand-by” kraftværker. Det er anlæg, som er overflødige det meste af tiden, men alligevel behøves for at dække energibehovet i de travleste timer.

Det danske fremstød, der er døbt Smart Grid Applied, finder sted den 20.- 24 juni i Silicon Valley, hvor der er arrangeret workshops, virksomhedsbesøg og en dansk-amerikansk konference.

“Danmarks unikke teknologi og innovation inden for intelligent elnet er værdifuld for andre lande - uanset om man er i gang med grøn omstilling af sit energisystem eller har behov for at øge kapaciteten i sit eksisterende elsystem. Det er oplagt, at Danmark satser stærkt på dette område,” siger Lars Aagard, der er adm. direktør for Dansk Energi.

I Danmark blev 34 pct. af elforbruget i 2010 dækket af vedvarende energi, og heraf stod vind for 20 pct. Det er tal, som vækker opsigt i USA. Her er de grønne ambitioner skruet i vejret over de sidste år. På nationalt plan sigter præsident Barack Obama efter 1 mio. elbiler på vejene inden 2015, mens Californien har en ambition om 33 procent vedvarende energi i elnettet inden 2020.

”Silicon Valley er det helt rette sted for et dansk fremstød. Staten Californien har de største ambitioner i USA i forhold til implementering af vedvarende energi. Dertil har både teknologi-giganter og investorer i Silicon Valley fået øjnene op for smart grid over de sidste par år – særligt efter at det blevet udråbt som mere betydningsfuldt end internettet”," siger Camilla Rygaard-Hjalsted, direktør for Innovation Center Denmark.

En af de danske deltagere på Smart Grid Applied er virksomheden NorthQ. Firmaet har udviklet en energimåler, der kan installeres på alle eksisterende elmålere, styre hjemmets apparater via mobiltelefonen og trådløst overføre forbrugsdata i realtid til brugerens pc samt til forsyningsselskabet.

“Det amerikanske marked er kæmpestort og hungrer efter produkter, der kan hjælpe forbrugere med at styre og identificere strømslugere samt eliminere unødvendigt energispild som f.eks. standbyforbrug. Vi ser derfor et kæmpe potentiale i at komme til Silicon Valley,” siger Christian von Scholten, adm. direktør hos NorthQ, hvis Power Reader lanceres til efteråret i samarbejde med DONG Energy.

Smart Grid Applied fortsætter til efteråret med et firedages program i Danmark fra den 25.- 28. oktober. Her deltager clean tech virksomheder fra USA og Kina samt forskere og investorer.

Læses lige nu

    Annonceindlæg fra XFlow

    Digitalisering kræver mere end digitale blanketter

    Kommunerne har digitaliseret indgangen for borgerne. Men bag skærmen håndteres mange arbejdsgange stadig manuelt mellem systemer, mails og organisatoriske siloer.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
    Freja Egelund Grønnemose, junior automation developer hos WITRICS A/S, har pr. 16. juni 2026 fuldført uddannelsen diplomingeniør i softwareteknologi (B.Eng Software Technology) på Danmarks Tekniske Universitet - DTU. Færdiggjort uddannelse
    Tinne Schjoldan Gyllich, Director, CX & Services (Customer Adoption) hos TDC Erhverv, er pr. 1. juni 2026 forfremmet til Senior Director, Head of Partnerships. Tinne skal fremover især beskæftige sig med at drive strategiske partnerskaber, styrke økosystemet og skabe vækst gennem partnerbaseret omsætning. Forfremmelse
    Netip A/S har pr. 1. maj 2026 ansat Steffen Bendix Søjberg som Systemkonsulent ved netIP's kontor i Rødekro. Han kommer fra en stilling som Systemadministr,og har været i branchen i mange år. Nyt job