Elselskaber kommer til kort i bredbånds-krig

Elselskaberne får kamp til stregen, når de i de kommende år vil bide skeer med aktørerne på telemarkedet i kampen om at levere bredbånd. Det vurderer teleanalytiker John Strand, der ikke mener, at el-selskaberne har den fjerneste forstand på at drive teleselskab.

Landets regionale elselskaber kappes i disse år om at overgå hinanden i lanceringen af storstillede milliard-projekter, der skal give kunderne hurtige bredbåndsforbindelser og IP-telefoni. Men i virkeligheden er elselskabernes ambitioner fuldstændig urealistiske. Det mener teleanalytiker John Strand fra Strand Consult.

»De her mennesker (elselskaberne, red.) aner intet om telebranchen. De tror at man kan få kunder, bare fordi man har et kabel. Men sådan fungerer det ikke i telebranchen,« siger John Strand.

Et af de steder i landet hvor elselskaberne pusler med bredbåndsplaner er i Midt- og Vestjylland. Her er 11 lokale elselskaber gået sammen om at danne selskabet MidtVest Bredbånd, der over de næste syv år vil bruge to milliarder kroner på at udbrede bredbånd på op til 10 Mbit/s til vestjyderne. Bestyrelsesformand i MidtVest Bredbånd, Per Søndergaard, erkender at de reelt ikke ved noget om at drive teleselskab.
»John Strand har ret i at vi som udgangspunkt ikke har forstand på telebranchen, men det vil vi ansætte personer med fagkundskaberne i orden til at tage sig af,« siger Per Søndergaard, der udover at være bestyrelsesformand for MidtVest Bredbånd også er direktør for Grindsted El og Varmeværk. MidtVest Bredbånd er netop nu i gang med at ansætte en direktør til selskabet.

Den danske telebranche er præget af ekstrem hård konkurrence. Således faldt prisen på et minuts taletid via mobilnettet med over 50 procent sidste år. I sådan et marked kommer elselskaberne hurtigt til kort, mener teleanalytiker John Strand.

»Elselskaberne sælger verdens mest kedelige varer. Det har de haft monopol på. Det vil sige at de intet kender til markedsføring og salg. De har reelt blot leveret en varer. Nu vil de så gå ind i en ekstrem konkurrencepræget branche, hvor der reelt kun er et selskab, der tjener penge og det er TDC,« siger John Strand og peger på at Telia og Orange har tabt henholdsvis 7 og 5 milliarder kroner på det danske marked.

»Hvis de har tilstrækkeligt dybe lommer, så kan det godt være nogle enkelte af elselskaberne kan få en god forretning ud af det. Men i bund og grund er det her kun en våd drøm hos elselskaberne, fordi de har tjent en masse penge på deres el-monopoler, som de ikke ved hvad de skal bruge til nu,« fastslår John Strand.

Per Søndergaard afviser, at det bliver el-kunderne, der kommer til at betale for elselskabernes bredbåndseventyr.
»Vi går ikke i gang, hvis ikke vi tror pengene kommer hjem igen. Selskabet skal kunne klare sig selv og tjene penge, men det er klart at der bliver tale om en mellemregning, hvor elselskaberne bag projektet skyder penge ind, indtil MidtVest Bredbånd har fået opbygget nettet og begynder at tjene penge,« siger Per Søndergaard.

John Strand påpeger desuden, at TDC næste år forventer at dække 85 procent af landet med bredbånd. Til sammenligning opererer elselskaberne med tidshorisonter på op til 10 år, før deres bredbåndsnet er på plads. Hos MidtVest Bredbånd regner man som nævnt med at bruge syv år på etableringen. Dermed er det efter John Strands opfattelse begrænset hvor interessant elselskabernes produkt er, når de er parate til at levere.

Læses lige nu

    Annonce

    Capgemini Danmark A/S

    Client Partner

    Midtjylland

    Netcompany A/S

    Microsoft Operations Engineer

    Nordjylland

    Capgemini Danmark A/S

    Strategy & Transformation Consultant

    Københavnsområdet

    Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

    It-løsninger |

    Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

    29. april 2027 | Gratis deltagelse

    Navnenyt fra it-Danmark

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

    Nanna-Louise Aae Kudahl

    Norriq Danmark A/S

    Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

    Nikolaj Henrik Pieter Jansen

    Norriq Danmark A/S