Apple-succes går udenom forhandlere

Nordisk vækst i Applesalg på 50 procent sender Apples erhvervsmarked bagud i forhold til producenten.

Apple fik sidste år en stigning i den nordiske omsætningen på 51 procent i forhold til året før. Det viser årsregnskabet for det svenske Appleselskab, Apple AB, der omfatter Danmark, Norge, Sverige og Finland. Den stigende efterspørgsel har dog ramt salgskanalen ujævnt og går tilsyneladende udenom Apples erhvervsforhandlere. I stedet kommer væksten fra produkter rettet mod forbrugermarkedet og consumerprodukter som Iphone og Ipod.

I det nordiske regnskab står der, at den »nye Iphone er blevet modtaget enormt positivt af markedet med en direkte øget efterspørgsel for hele Apples produktsortiment,« fremgår det af regnskabet.

Erhvervsforhandleren IC Gruppen i Brøndby blev i efteråret certificeret Applepartner, men ifølge partner Ulrik Müller er avancerne for små til at berettige en større satsning på salg af produkter fra Apple. I stedet har de valgt Apple for at kunne supplere sortimentet med en pæn bærbar pc’er.

»Interessen for Apples produkter er stigende, med en avance på under fem procent, er det er ikke det, vi styrter ud for at sælge,« siger Ulrik Müller.

Væksten er også gået udenom den grafiske branche, hvor Apple historisk set har været meget populær med programmet og systemer til billedredigering. Hos den grafiske forhandler Macpartner i Middelfart siger indehaver Lars Heise, at Apples popularitet generelt har givet større interesse for Apples produkter, men at den ikke har givet hans forretning en vækst i samme omfang som hos Apple. Han sælger især til grafiske virksomheder, og har ikke samme fordel af Apples succes med Iphone og Ipod som retailkæderne har.

»Der er mange, der har fået øjnene op for Apple, men i den grafisk branche har Apple altid været anerkendt for et godt produkt,« siger Lars Heise.

Direkte konkurrent

Apples fremgang drypper dog også på hans virksomhed, men fordi Apple sælger alle sine produkter gennem sin onlinebutik er det reelt umuligt for ham at fastsætte sine egne priser. Med en avance på kun er på fem procent, skal der mange ekspedition til for at tjene penge, forklarer han.

»Vi omsætter mere grundet Apples succes, men fordi Apple Store dikterer priserne, tjener vi ikke penge på maskinerne, men på service,« siger Lars Heise.

I alt solgte Apple i Norden varer for 4,9 milliarder danske kroner i regnskabsåret, der sluttede 30. september. Den danske omsætning er ikke angivet, men af regnskabet fremgår det, at Apple i Danmark, Norge og Finland tilsammen solgte for 3,1 milliarder danske kroner, en stigning på 48 procent i forhold til året før.

Apple ønsker ikke selv at kommentere det nordiske regnskab, men henviser i stedet det det amerikanske koncernregnskab.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

Casper Voldstedlund

Systematic A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

Rasmus Pedersen

Dansk AM Hub