Under den verserende konflikt med fagforeningen Prosa forsøger CSC at afskaffe en tryghedsaftale for lettere at kunne afskedige de ansatte. Over for ComON sagde flere it-chefer og it-konsulenten Henrik Zangenberg for nyligt, at flere it-professionelle i højere grad bør projektaflønnes eller gå freelance-vejen. Tanken er, at selv om freelancerne er dyre, så sikrer freelance-konceptet, at specialisternes meget specifikke evner kommer i brug, hvor der er mest brug for dem. Sådan er it-chefernes tankegang.
Men er det utrygge liv som it-freelancer de mange penge værd? ComON har fået den tidligere ERP-freelancer Lars Thøgersen til at fortælle, hvorfor han i godt 20 år valgte at være sin egen chef, hvordan han undervejs tjente styrtende med penge, men også hvordan han havde flere usikre perioder og mistede hustruen. Og så fortæller den 53-årige ERP-specialist, hvorfor han i dag er glad for at have fået fast job.
Lokket af penge og frihed
Lars Thøgersens karriere begyndte i 1985, da han blev færddiguddannet fra Aalborg Universitet som cand. mag. og humanistisk datalog og fik job hos Aalborg Værft. I fire år arbejdede han med kedelafdelingens ERP-systemer, hvor han lærte faget, men blev i 1989 headhuntet til et job i København. Han skulle være rejsende EDB-konsulent, som det hed dengang, hos ERP-udbyderen Cincinnati Computers (Cincom).
”Det var det frie liv, muligheden for at rejse meget og den fornuftige indtjening, der fik mig til at tage jobbet. Dengang havde jeg en kone og to børn, der skulle forsørges. Det gik galt. Jeg rejste for meget, og det ødelagde ægteskabet. Det eneste, jeg tænkte på dengang, var at tjene mange penge. Jeg tænkte ikke så meget over, at jeg ikke ville være så meget hjemme… Så det var lidt dumt,” forklarer Lars Thøger.
Ingen boss
Siden har Lars Thøgersen været freelance flere forskellige steder i flere år ad gangen, for eksempel i et EDB-center under Undervisningsministeriet og WM-Data.
”Heldigvis lykkedes det nogle år senere at få et nyt ægteskab til at fungere, da jeg begrænsede mig til at arbejde i København.”
Udover en månedsløn på mellem 75.000 og 100.000 kroner, var Lars Thøgersen glad for, at han altid var sin egen chef. Han havde tidligere syntes, at chefer til tider kunne være nogle idioter og opføre sig urimeligt. Som freelancer var han fri for dén slags.
”Man har en kontaktperson hos kunden, men normalt er kunden så bange for, at man bliver sur og går, at kontaktpersonen er enormt bevidst om at være sød og imødekommende og fleksibel, så han ikke skræmmer specialisten væk,” siger Lars Thøgersen.
En chef kan forpeste et arbejdsmiljø
For otte år siden, i 2003, fik Lars Thøgersen en kort overgang at føle, hvordan fastansatte må leve med chefer. En generel nedgang i markedet for ERP-systemet Oracle Applications, som Lars Thøgersen havde specialiseret sig inden for i halvfemserne, tvang ham til at tage et fast job. Det var efter 14 år som freelance. Ligesom så mange andre it-freelancere var Lars Thøgersen ikke tilmeldt en a-kasse, eftersom man meget upraktisk skal nedlægge sit firma for at få udbetalt dagpenge hos A-kassen for Selvstændige Erhvervsdrivende (ASE).
”Det er sindssygt. Jeg aner ikke hvorfor, men sådan er det bare. Derfor er ingen it-freelancere i A-kasse. Man nedlægger ikke et firma for at få dagpenge, få en opgave en måned senere og så oprette et nyt firma,” siger Lars Thøgersen.
Derfor gik Lars Thøgersen i 2003 i flere måneder uden løn.
”Min makker dengang oprettede et bryggeri - det hedder Brøckhouse – som han kunne koncentrere sig 100 procent om og leve af, men jeg fik så fast arbejde,” beretter Lars Thøgersen.
Den tidligere frie fugl blev ansat hos it-virksomheden Watermark i Birkerød, hvor han under en nedgangstid et års tid senere fik at mærke, hvordan chefer kan gøre arbejdet surt.
”Der opdagede jeg, at en dårlig chef kan forpeste et arbejdsmiljø noget så meget,” siger Lars Thøgersen.
Freelancer har guru-rolle
Derfor blev han glad, da han efter halvandet år hos Watermark igen blev freelancer. Denne gang hos IBM.
Rollen som freelancer i en virksomhed, følte han sig veltilpas i. Freelanceren er ofte langt mere end en specialist. Han har nærmest en ”guru-rolle”, siger han. Den enormt specialiserede viden, som han spiller ind med, giver en særstatus, forklarer Lars Thøgersen. Han følte sig derfor til tider langt mere som en leder end som en arbejdstager, forklarer han. Det gjorde også, at han havde en anderledes arbejdsrytme.
”Man har sådan en guru-rolle. Det betyder, at man er den, som vil alt, kan alt og aldrig holder pause. Hvis man skriver 7,5 time på regningen, så er det 7,5 time. Der er ikke rygepause, drikkepause, snakkepause, og hvad fastansatte ellers kan. Det har været hårdt. Det har givet lidt mavesår engang i mellem. Men det har også givet en vis tilfredsstillelse. Det har været rart at blive set op til, som det jo indebærer,” siger Lars Thøgersen.
Arbejdede 36 timer i streg
”Det betyder også, at man aldrig siger nej til opgaver. Om det er weekend, Påske, sommerferie. Man er glad for at få en opgave og få nogle timer. Jeg kan huske, at jeg i forbindelse med et produktionsnedbrud hos en kunde arbejdede 36 timer i træk uden at sove. Det var fra lørdag morgen til søndag aften. Det gør de fastansatte ikke, sådan noget, medmindre de har en rigtig god ordning med overarbejdsbetaling, hvilket jo er sjældent. Men det kan man få de eksterne konsulenter til. Men det tæller dobbelt op, så det skæpper godt i kassen,” fortæller Lars Thøgersen.
Et samarbejde mellem en virksomhed og en freelancer løber ofte over tre måneder, men aftalen kan forlænges i uendelighed, siger Lars Thøgersen. Virksomheden kan dog altid fra ene dag til den anden opsige kontrakten. De tre måneders samarbejde er altså i realiteten blot en hensigtserklæring. Alligevel vifter virksomheder som regel kun freelancere ud af vagten, hvis det er strengt nødvendigt. Det kan være, fordi virksomheden har et blødende regnskab, siger Lars Thøgersen. Freelancerne står altså altid først for i geleddet, når der er krise. Det oplevede Lars Thøgersen selv, da WM-Data havde røde tal på bundlinjen i 2003. Han fik en måneds varsel, hvilket i virkeligheden var luksus som freelancer.
”De skulle bruge mig, men de havde ikke flere penge at betale mig med,” siger Lars Thøgersen.
Var uden arbejde i et år
Derefter, i januar 2005, blev Lars Thøgersen freelancer hos IBM. Det gik fint i fem år, men i sommeren 2009 opsagde IBM samarbejdet med ham. Igen på grund af IBM Danmarks røde tal på bundlinjen. Så var han igen uden arbejde og atter var det uden understøttelse. Selv om han var uden arbejde i næsten et år, så var tilværelsen god.
”Det havde jeg heldigvis råd til, fordi jeg havde tjent så mange penge hos IBM. Det store plus ved at være freelancer er, at man tjener så mange penge,” siger Lars Thøgersen.
Han havde både penge på bankkontoen, friværdi i lejligheden og tilfældigvis var nuværende kone også hjemmegående. Så holdt han og hustruen ferie.
”Det var fedt. Det var rigtig, rigtig godt,” siger Lars Thøger.
I løbet af et år besøgte de Tenerife, Tyskland og Holland. De lærte at spille golf, og de fik tid til at sejle rundt med deres båd.
Troede en opgave ventede
Den lange ferie kostede dog dyrt. Udover bankbeholdningen måtte Lars Thøgersen trække lidt på friværdien i lejligheden. Når han alligevel slappede af, skyldtes det, at han havde arbejde i udsigt hos it-virksomheden Miracle AS.
”Hvis ikke noget venter på den anden side, så er det uhyre utrygt at stå uden arbejde,”
Projektet hos Miracle, som Lars Thøgersen troede ventede, gik dog i vasken i efteråret.
”Så blev jeg skidesur, må jeg nok indrømme. Jeg gik lidt i panik og tænkte, at jeg skulle skynde mig i arbejde,” beretter han.
Miracle gav til gengæld Lars Thøgersen lov til at sidde i Miracles kontorlokaler i Ballerup, hvor han kunne benytte sig af deres faciliteter. Han tjente samtidig nogle penge, da han fik nogle freelance-opgaver gennem Miracle. Men da han efter to uger blev tilbudt job hos københavnske Cybercom Consulting, slog han til. Også selv om månedslønnen – der var over 50.000 kroner – betød, at han måtte gå ned i løn.
”Lønnen var jeg meget nervøs for i starten, men det har vist sig, at det var ok. Det kan vi sagtens overleve på. Det har vist sig at været meget trygt. Der er også sådan noget med, at man kan være syg, holde ferie, og få kurser og efteruddannelse uden selv at betale,” siger Lars Thøgersen.
Fastansatte har et bedre fællesskab
Der er mange fordele ved en fastansættelse, som i dag har gjort, at Lars Thøgersen er glad for jobbet. Det kollegiale fællesskab hos Cybercom Consulting trækker op. En af ulemperne ved freelance-tilværelsen er, at freelanceren ofte ikke har samme kollegiale fællesskab, som de fastansatte har, siger Lars Thøgersen. Der er dog undtagelser, uddyber han. Hos EDB-centret under Undervisningsministeriet opstod der et år før nedlæggelsen af centret i 1999 en meget tæt fællesskabsfølelse mellem de ansatte, forklarer Lars Thøgersen. Det fik kollegerne – freelancere som fastansatte – til at mødes socialt og de mødes endda fortsat mindst en gang om året. En anden undtagelse var IBM, hvor han gennem IBM-klubben kunne være med til julefrokoster og pokeraftener. I andre firmaer har han til gengæld tydeligt oplevet skellet mellem freelancere og ansatte. Han har også oplevet, at andre freelancere har søgt fastansættelse i samme stilling netop for at blive en del af flokken og få trygheden i en fast stilling.
”Hos Cybercom er der meget trygt, og en vældig god stemning på kontoret. Altså et godt arbejdsmiljø. Vi har stort set hver måned firmaarrangementer, hvor vi eksempelvis er ude at spise, eller køre motocross eller gå i teatret sammen og sådan noget, og det kan jeg vældig godt lide,” forklarer Lars Thøgersen.
”Så jeg tror faktisk, jeg bliver,” siger den 53-årige nu tidligere freelance-fugl.
Når du kigger tilbage på dine 21 år som it-freelancer, hvordan har det så været alt i alt?
”Jeg synes, at det har været pragtfuldt. Det har været skidesjovt. Jeg har mødt enormt mange mennesker og det har givet mig et stort netværk. Det har været guld værd, og det har også hele tiden været netværket, der gav mig nye opgaver,” siger Lars Thøgersen.
