Antipiratgruppen sætter loft på erstatninger

Antipiratgruppen indfører nu en maksimumsgrænse på 100.000 kroner for de erstatningsbeløb, som man vil kræve for piratkopiering.

Antipiratgruppen (APG) vil fremover maksimalt opkræve 100.000 kroner i erstatning fra danske internet-brugere, som afsløres i piratkopiering på nettet. Loftet gælder dog ikke for gengangere eller dem, der kopierer systematisk og på kommerciel basis, fortæller APG i en pressemeddelelse.

Det danske antipirat-samarbejde skal fremover formaliseres ved dannelsen af en egentlig forening. Indtil nu har antipiratgruppe været ledet af en styregruppe med repræsentanter fra de involverede organisationer. Den nye struktur skal give organisationerne en mere direkte indflydelse på arbejdet.

»AntiPiratGruppen er nu igennem etableringsfasen. Og det har været naturligt at se på, hvordan vi sikrer gruppen den bedst mulige fortsatte forankring i de organisationer, hvis interesser APG varetager. Forenings-modellen er oplagt, fordi den sikrer alle en ligelig indflydelse på arbejdet i APG. Samtidig har vi så kigget på, hvordan de erstatninger, som nu begynder at komme ind som resultat af APGs arbejde, anvendes bedst muligt. Det har helt forståeligt været centralt for kunstnernes organisationer, at en væsentlig del af pengene skulle tilbage til dem, der skaber musikken og filmen,« siger advokat Torben Steffensen, der er daglig leder af APG.

Han fortæller at der er indgået aftale om en model, som betyder, at halvdelen af de erstatningsbeløb, som kommer ind, kanaliseres direkte tilbage til kunstnerne. Det er også kunstnerorganisationerne, der står bag ideen om at indføre en maksimumsgrænse.

»Når man ulovligt kopierer film og musik fra internettet, mister kunstnere indtægter. Vi kan ikke acceptere, at folk får opfattelsen af, at det kan betale sig ulovligt at kopiere eller distribuere musik og film. Men vi ønsker omvendt ikke at nogen skal gå fra hus og hjem på grund af erstatningskravenes størrelse. Derfor synes vi, at det er fair, at der nu kommer et loft over de erstatninger, der skal betales,« siger Arne Würgler, der er formand for sangskriver-organisationen DJBFA.

Annonce

Computerworld Events

Vi samler hvert år mere end 6.000 deltagere på mere end 70 events for it-professionelle.

Ekspertindsigt – Lyt til førende specialister og virksomheder, der deler viden om den nyeste teknologi og de bedste løsninger.
Netværk – Mød beslutningstagere, kolleger og samarbejdspartnere på tværs af brancher.
Praktisk viden – Få konkrete cases, værktøjer og inspiration, som du kan tage direkte med hjem i organisationen.
Aktuelle tendenser – Bliv opdateret på de vigtigste dagsordener inden for cloud, sikkerhed, data, AI og digital forretning.

Andre events | Charlottenlund

Roundtable: Skalér teknologien. Bevar kontrollen

Skab målbar forretningsværdi med cloud og AI. Bevar kontrollen over data, omkostninger og leverandørafhængigheder. Mød Årets CIO 2026 Claus Thomsen fra Lundbeck, og del erfaringer med andre digitale ledere i et roundtable om modernisering,...

It-løsninger | Online

ERP Insights 2026

Webinaret giver et samlet overblik over, hvordan ERP-landskabet ændrer sig, og hvilke arkitekturvalg der får direkte betydning for forretningens evne til at tilpasse sig.

Se alle vores events inden for it

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Lars Erik Larsen, it-arkitekt hos Jyske Bank, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest – samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Lars Erik Larsen

Jyske Bank

Elbek & Vejrup A/S har pr. 15. august 2026 ansat Anne-Sofie Andreasen som Project Manager i Projekt & Service. Hun skal især beskæftige sig med ledelse og koordinering af projekter og serviceopgaver. Hun kommer fra en stilling som konsulent med fokus på digitale løsninger hos XFLow. Hun er uddannet cand.it. i IT, Kommunikation og Organisation. Hun har tidligere beskæftiget sig med analyse, udvikling, test og implementering af løsninger samt udarbejdelse af brugervejledninger. Nyt job

Anne-Sofie Andreasen

Elbek & Vejrup A/S