Det danske software-firma IT FACTORY A/S har underskrevet en banebrydende aftale med IBM om levering af ITF Sales Force Automation, et Lotus Notes/Domino-baseret salgs- og marketingsystem, sammen med alle IBM Netfinity servere, der leveres i fjerde kvartal af 1998. IBM Netfinity er IBMs serverplatform til Windows NT.
Aftalen, der omfatter alle de nordiske lande, er den første af sin art, hvor en forretningsapplikation leveres kvit og frit sammen med IBM Netfinity servere i Norden. Serveren omfatter allerede en fembrugerlicens til Lotus Domino, branchens mest udbredte webapplikationsserver. I kraft af den nye aftale kan alle IBM Netfinity kunder nu få en gratis fembrugerversion af ITF Sales Force Automation - et salgsstøtteprogram der kører sammen med Lotus Domino software.