De korte uddannelser som multimediedesigner og datamatiker har længe været en uddanelsesmæssig blindgyde, der i sig selv ikke har givet adgang til videregående uddannelser. Men det sluttede for to år siden.
To uddannelser blev godkendt af Undervisningsministeriet, og der har straks været interesse for dem.
Erhvervsakademiet København Nord var blandt de første til at oprette de to professionsbacheloruddannelser i henholdsvis softwareudvikling og i webudvikling, der begge tager halvandet år. Derfor kan skolen nu sende sit først kuld studerende ud i verden.
Men det har vist sig, at en stor del - cirka en tredjedel - faktisk vælger at læse videre.
"Forskellen på vores professionsbachelor og de almindelige bacheloruddannelser er, at vi har integreret kontakt med erhvervslivet i løbet af uddannelsen. Derfor er det umiddelbare succeskriterie for os, at folk søger direkte ud i erhvervslivet," siger uddannelsesleder for it-uddannelserne på København Nord, Kristian Tørning.
"Men det har vist sig, at de nye uddannelser lader til at få den effekt, at mange – cirka en tredjedel - søger videre og tager uddannelser på master-niveau."
Men er det ikke bare et udtryk for, at folk ikke kan få arbejde med deres nuværende uddannelse?
"Det er ikke mit indtryk, at de ikke kan finde arbejde. Det nærmere min opfattelse, at folk får mod på at læse videre hos os. Dem der starter hos os på erhvervsakademiet har jo bevidst ikke søgt ind på DTU eller ITU, men løbende finder de ud af, at de faktisk har kompetencerne til at begå sig der," siger Kristian Tørning.
Også erhvervsskoler andre steder i landet tilbyder de nye uddannelser, der har brudt universiteternes monopol på at uddanne bachelorer.
