Syv ud af ti danskere med en årsindtægt over en halv million kroner har en arbejdsgiverbetalt internet-forbindelse, mens det kun er hver tiende med en årsindtægt under 300.000 kr. Det viser en ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
Hvis den enkelte medarbejder går ned i løn mod at få betalt bredbånd er skattevæsenet med til at betale en stor del af prisen. Men tallene dokumenterer, at det især er de højtlønnede der nyder godt af ordningerne.
»Når skattemyndighederne blåstempler en ordning, hvor man mod at gå ned i løn får et frynsegode, så vil goderne sive nedad fra chefniveau til mellemledere, men det er et spørgsmål, om manden på gulvet nogensinde vil gå del i frynsegoderne,« siger direktør Lars Andersen fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd til DR Nyheder Online.
Rapporten viser at det offentlige provenutab som følge af skattefri ADSL-forbindelser der er betalt af arbejdsgiveren er steget fra 20 til 60 millioner kroner i det seneste år. Det samlede provenutab som følge af frynsegoder anslås til 1,14 mia. kroner.