Flere end 100 virksomheder og offentlige institutioner i Midt- og Vestjylland er gået sammen i en ny Internet-tjeneste, Herning Online, skriver Jyllands-Posten. På adressen www.herningonline.dk finder man nu en samlet indgang til lokale informationer og firmaer, der både er rettet mod befolkningen i lokalområdet og andre, der måtte have en interesse i egnen. Hjemmesiden er dermed et forsøg på at markedsføre regionen samlet på Internet. Fra web-stedet kan man springe til virksomhedernes egne hjemmesider.