En forbruger, der havde stævnet Nordea i en sag angående køb af ydelser på internettet gennem PayPal, må nu se sine penge tabt efter en dom i Østre Landsret. Spørgsmålet om tilbageførsel af en købesum - de såkaldte »charge back« regler - skal næste år drøftes i Folketinget.
I den principielle sag har retten slået fast, at pengene er tabt, hvis du som forbruger har investeret i e-penge til brug for køb via PayPal - og varen eller ydelsen ikke bliver leveret.
Dermed underkender dommen Pengeinstitutankenævnets tidligere afgørelse i sagen, herunder Forbruger-ombudsmandens retningslinjer på området, som forbrugeren havde støttet sin ret på.
Normalt kan en forbruger, der anvender sit betalingskort til køb på nettet, altid anmode om, at banken tilbagefører købesummen, såfremt der ikke sker levering af de købte ydelser.
Derfor anbefales det altid at anvende kortet som betalingsmiddel fremfor f.eks. en bankoverførsel.
Men Østre Landsret mente ikke, at de sædvanlige retningslinier kunne bruges i denne sag.
Forbrugeren havde brugt sit Visa-kort til få leveret e-penge - og den ydelse havde han fået. Hvad han senere havde brugt e-pengene til at købe, var efter landsrettens opfattelse sagen uvedkommende.
I den konkrete sag havde forbrugeren købt ydelser til brug i et spil på nettet, som imidlertid ikke kunne anvendes.
Da forbrugeren ikke fik de ydelser, han mente, han havde betalt for, kontaktede han sit pengeinstitut med henblik på at få dem til at tilbageføre betalingen.
Men banken afviste imidlertid dette, idet betalingen var sket via PayPal. Forbrugeren, der hos Pengeinstitut-ankenævnet fik medhold i, at Forbrugerombudsmandens retningslinjer fandt anvendelse på købet, stævnede herefter banken, og Forbrugerombudsmanden indtrådte i sagen til støtte for forbrugerens synspunkt.
Finansrådet valgte til gengæld at føre sagen som mandatar for Nordea, og PBS indtrådte til støtte for Nordea.
»Dommen indebærer, at forbrugerne skal være meget varsomme med at bruge betalingsformidlere som fx PayPal til betalinger på internettet. De kan dermed afskære sig muligheden for at få deres penge tilbage for ydelser, de har købt, men fx ikke fået leveret - og den mulighed har man jo typisk, når man betaler direkte med et internationalt betalingskort,« siger forbrugerombudsmand Henrik Øe.
Han udtrykker skuffelse over sagens udfald, men tager dommen til efterretning.
Økonomi- og Erhvervsministeriet ventes at fremsætte et lovforslag med nye regler for charge-back i næste måned.