D-Wave har solgt det, der betegnes som verdens første kommercielle kvantecomputer, til den amerikanske luftfarts-gigant Lockheed Martin. I en fælles pressemeddelelse fortæller de to selskaber, at man vil samarbejde om at finde nye veje til at bruge systemet til at løse de mest krævende regneopgaver hos Lockheed Martin.
Den såkaldte ”quantum annealing processor” kan blandt andet bruges til genkendelse af objekter i billeder, finansielle beregninger, bioinformatik og software-validering.
Kvanteprocessoren indeholder 128 qubits og 24.000 Johnson-junctions, hvilket skulle gøre den til en af de mest komplekse mikrochips der nogensinde er bygget.
Kvantecomputere bruger såkaldte kvantebits eller "qubits", som altså i modsætning til almindelige computere ikke har en fast tilstand, 0 eller 1, men kan repræsentere flere forskellige tilstande på samme tid. En qubit får kun en definitiv værdi, når den udlæses.
Det er kun én af de mange forskelle mellem en normal computer og en kvantecomputer, der følger kvantemekanikkens mystiske love. Her tales der også om "entanglement", hvor to qubits kan kædes sammen, så de altid har samme værdi - uanset den fysiske afstand.
I teorien skulle det være muligt at bygge en computer, der kan regne mange gange hurtigere end dagens systemer. Teknologien spås ikke mindst en stor fremtid indenfor kryptering, hvor nøgler f.eks. kan verificeres flere millioner gange hurtigere end med nutidige systemer.
Men kvanteteknologien åbner også for kommunikation over meget store afstande og måske bliver det endda muligt at teleportere genstande og mennesker én dag i en fjern fremtid.
Det er stadig science-fiction, men der er opnået store fremskridt i de sidste år. Det amerikanske National Institute of Standards and Technology (NIST) byggede en simpel universel kvante-processor med to kvante-bits i 2009.
NIST-processoren gemmer binære informationer i to beryllium-ioner, der holdes fanget i en elektromagnetisk lås og manipuleres med ultraviolette laserstråler. Forskerne kan ændre beryllium-ionernes tilstand og også bringe dem i en særlig tilstand, hvor de både har værdien 0 og 1.
D-Wave fik en artikel om sin teknologi offentliggjort i tidsskriftet Nature tidligere i denne måned.
