I slutningen af 1999 var der oprettet 569 millioner e-mail konti, ifølge en rapport fra Messaging Online. Tallet repræsenterer en stigning på 83 pct. i forhold til året før, og meget tyder på, at den fænomenale vækst vil fortsætte i de kommende år. Rapporten spår, at antallet af e-mail konti i hele verden vil runde en milliard i år 2002.
I USA er der i dag oprettet 333 mio. konti, og halvdelen af de amerikanske husholdninger bruger e-mail. På globalt plan er det 6 pct. af alle hjem, der bruger elektronisk post. Lotus Notes og Microsoft Exchange er de mest populære postsystemer blandt virksomheder, med henholdsvis 55.3 og 44.2 mio. brugere.
Rapporten anslår antallet af webbaserede postkonti, f.eks. hos Microsoft Hotmail og Yahoo Mail, til 170 mio.
(Kilde: Nua)