Den Internet-ansvarlige hos den amerikanske mediegigant Warner Bros., Jim Moloshok, fortalte sidste uge på en konference om interaktiv markedsføring i Kalifornien, at de amerikanske medieselskaber føler sig truet at de nye "virtuelle fællesskaber", som opstår på Internet. Mediefirmaernes intellektuelle ejendom og varemærker misbruges i hidtil uset grad på de mange private hjemmesider, der opstår i sådanne "Internet-samfund". Moloshok brugte GeoCities som eksempel og fortalte, at 427.859 private web-sider hos hjemmeside-udbyderen indeholder materiale, som tilhører Warner Bros. Tallet repræsenterer 4.2 pct. af alle hjemmesider hos GeoCities. Materialet har en samlet værdi på 147 millioner dollar, men Warner Bros. understreger, at man ikke vil retsforfølge GeoCities eller de private brugere. (Kilde: Internet Daily)