Et år efter invasionen af Irak, er det ikke det amerikanske militærs teknologiske overlegenhed, som fanger verdens opmærksomhed, men derimod digitalbilleder af amerikanske soldaters mishandling af irakiske fanger.
Billederne er taget med soldaternes digitalkameraer, og sendt hjem via internettet til familie og venner i USA, som hermed får et indblik i krigen, som de fleste amerikanere ville være foruden.
Dermed har digitalkameraer og internettet medvirket til at distribuere billeder af krigens ansigt, som under tidligere krige ville være censureret bort.
Internettet er blevet en uofficiel kanal, der censurløst viser billeder fra krigens Irak, hvilket har skabt et alvorligt dilemma for de amerikanske myndigheder.
USA's forsvarsminister Donald Rumsfeld har indikeret, at publicering af billeder fra Irak er uden for myndighedernes kontrol. Der findes langt flere billeder og videoer end de, som allerede er publicerede, og forsvarsministeren frygter, at det kun er et spørgsmål om tid, før de er tilgængelige på internettet.
»Der eksisterer mange flere billeder og videoer. Hvis de publiceres for offentligheden, vil det helt givet forværre situationen. Jeg har set dem, og har svært ved at tro på det, jeg ser,« har Rumsfeld udtalt om billeder fra Irak.
USA's militær har rimelig moderne lejre til soldaterne. Mange har adgang til internettet, og det er helt legalt for soldaterne at kommunikere med familie og venner fra USA. Det gør det svært at kontrollere de oplysninger, billeder og videoer, som soldaterne viderebringer.
Under første verdenskrig foregik kommunikationen mellem soldater og familie via brevpost, og breve blev læst igennem og censureret. Der er ikke ressourcer til at yde samme grad af censur af dagens internetkommunikation, og der stilles andre krav til beskyttelse af privatlivet.
Man har diskuteret totalforbud mod, at soldaterne må bruge digitalkameraer, men endnu findes ingen egentlig police for området.
Måske kan censur og forbud mod brug af digitalkameraer medvirke til at forhindre den udbredte publicering af krigsbillederne, men dybest set står myndighederne over for et dilemma, hvor de må se i øjnene, at med de moderne informationskanaler, er det så godt som umuligt at helt at forhindre cirkulation af denne type billeder.
Så længe det ikke er muligt at forhindre overgrebene i at ske, vil man heller ikke formå at skjule dem.
