I både Sønderjylland og Viborg Amt er amterne og de lokale kommuner i fuld gang med at etablere bredbåndsnetværk, som skal forbinde hele regionalområdet med lynhurtige fiberforbindelser. Men det er ganske enkelt ulovligt for amter og kommuner at give sig i kast med sådanne aktiviteter, lyder det samstemmende fra både Indenrigsministeriet og Erhvervsministeriet.
Kommunerne og amterne etablerer et fibernetværk, som i første omgang skal forbinde deres egne rådhuse, skoler og andre institutioner. Den overskydende kapacitet stiller de til rådighed for en privat aktør, som eksempelvis et regionalt elselskab. De kan bruge netværket som rygrad i et bredbåndsnetværk og på den måde leverer bredbånd til virksomheder og private i regionen.
I Sønderjylland lægger sekretariatsleder Grete Kjeldsen fra det amtskommunale projekt "Bredbånd i Sønderjylland" ikke skjul på at tanken er at give TDC konkurrence og fremme erhvervsudviklingen i amtet.
»Vi tror ganske enkelt ikke på at der kommer nogen og forsyner landområderne med bredbånd. Derfor etablerer vi selv netværket og lader en privat aktør drive det,« forklarer Grete Kjeldsen til IT-avisen ComON.
Må ikke forvride konkurrencen
Men i loven om kommunal erhvervsudvikling står det klokkeklart at "erhvervsudviklingsaktiviteter må ikke virke konkurrenceforvridende i forhold til det private erhvervsliv".
Hos Erhvervs- og Byggestyrelsen under Erhvervsministeriet, som administrerer loven, har specialkonsulent Lars Bechmann svært ved at se at loven om erhvervsudvikling kan retfærdiggøre kommunernes planer.
»Jeg ved ikke hvor de måtte mene at have hjemmel til det i erhvervsudviklingsloven. Det er ikke meningen at erhvervsudvikling skal påføre private virksomheder konkurrence, og det her er en opgave som retligt skal løses af private,« fastslår Lars Bechmann.
Kommunal forsyning
Udover erhvervsudvikling, så har kommunerne og amterne også i flere tilfælde tidligere argumenteret for, at bredbåndsudrulning er en kommunal forsyningsopgave på linje med affaldshåndtering, veje og el.
Men i september 2004 kom Indenrigsministeriet med en afgørelse i forbindelse med en sag, hvor Nørre Djurs Kommune ville støtte en lokal forenings etablering af bredbånd i den djurslandske kommune. I den forbindelse slog ministeriet fast, "at etablering af bredbåndsnet ikke kan anses som kommunal forsyningsvirksomhed, som en kommunalbestyrelse ud fra almindelige kommunalretlige principper lovligt ville kunne beslutte at etablere og drive".
Chefkonsulent Inger Mogensen fra Indenrigsministeriet peger over for IT-avisen ComON på, at ministeriet desuden allerede i 2000 fastslog, at det var i orden for kommunerne at etablere netværk til eget brug, men at netværket ikke måtte bygges ekstra stort med direkte henblik på at kunne sælge den ekstra kapacitet til en privat bredbåndsudbyder.
Det er ellers netop den model, som man pønser på i Sønderjylland.
»Vi etablerer infrastrukturen til eget brug, og sælger overkapaciteten videre til en privat udbyder,« siger Grete Kjeldsen fra Bredbånd i Sønderjylland, som amtet og 23 lokale kommuner står bag. En mulig køber kunne være et af de to lokale elselskaber, Sydvest Energi og ESS Energi Danmark, som begge to er langt fremme med planer om at tilbyde bredbånd til elkunderne i konkurrence med de almindelige udbydere på telemarkedet.
