Artikel top billede

Hotmail-brugere får flere adresser

Nu kan Hotmail-brugere få op til fem forskellige e-mail adresser under samme konto.

Microsofts mailtjeneste Hotmail har netop lanceret en ny funktion, hvor brugerne kan oprette op til fem adresser under samme konto. Den nye funktion er beskrevet i denne blog. Det er til enhver tid muligt at ændre eller slette de ekstra adresser, som f.eks. kan bruges til at undgå spam på sin primære mailadresse.

Det er allerede muligt at oprette sit eget mail-alias ved at tilføje et plus-tegn (+) og et vilkårligt ord som den første del af mailadressen. Hvis man f.eks. har adressen hans-hansen@live.com og ønsker at oprette et alias til indkøb i netbutikker, så kan man bruge hans-hansen+nethandel@live.com.

Her lander alle mails så stadig i samme indbakke, men man kan bruge en filter-funktion til at samle dem i en bestemt mappe eller helt slette dem.

Problemet med denne metode er dog, at det er forholdsvis let for afsenderen at gennemskue dette trick – man behøver blot fjerne plus-delen af adressen og så har man brugerens reelle adresse. Dette plus-trick understøttes i øvrigt af mange forskellige mailtjenester, ikke kun Hotmail.

Den nye funktion gør det muligt at oprette rigtige ekstra mailadresser, som kan bruges til at modtage post under den primære mailkonto uden at afsenderen kan se den ”rigtige” mailadresse.

Man kan selvfølgelig blot oprette flere forskellige Hotmail-konti med forskellige adresser – men nu bliver det lettere at administrere, fordi der kan være op til fem adresser under samme konto.

Faktisk er det muligt at oprette endnu flere alias'er – Microsoft fortæller at begrænsningen senere bliver hævet til 15 adresser under samme konto (fem nye adresser om året).

Microsoft mener selv at den nye funktion henvender sig til superbrugere. I de seneste måneder har Microsoft tilføjet flere nye funktioner til Hotmail, herunder en funktion der gør det lettere at bruge tjenesten med sin eksisterende POP-konto.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Computerworld Summit 2025, København – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

27. maj 2025 | Læs mere


Årets CIO 2025

Vi skal finde Årets CIO 2025 og den kvinde eller mand, som i et helt år kan bryste sig af at være landets bedste CIO.

03. juni 2025 | Læs mere


Computerworld Summit 2025, Aarhus – AI transforming business

Årets uomgængelige konference for dig, der er med til at træffe beslutninger om din organisations teknologiske fremtid, og vil have det samlede overblik over aktuelle tendenser i IT-branchen.

03. juni 2025 | Læs mere