I forbindelse med konferencen Infosecurity Asia '99 i Singapore har arrangørerne udlovet høje pengepræmier til de første hackere, som trænger gennem beskyttelsen på tre specielle web-servere. Konkurrencen løber indtil konferencens åbning den 25. juni. Den første server indeholder kun minimal beskyttelse og findes på adressen 210.24.153.80; det giver ingen præmie at bryde ind på denne server. Den anden server tilhører firmaet Voltaire Advanced Data Security og ligger på adressen 210.24.153.70. Den første hacker, der knækker denne server, vinder 10.000 dollars. På adressen 210.24.153.90 findes den tredje server, installeret af Conclave, som betaler 5.000 dollars til den første hacker, der bryder igennem beskyttelsen.
Flere informationer om konkurrencen findes på http://www.info-security.com.sg.