Den milliard, som teleselskaberne betaler for LTE-frekvenserne, ryger ned i et stort, sort hul i statskassen. Der er nemlig underskud på statsfinanserne. Det har skabt protester fra it-branchen.
Men sådan behøver det ikke være. Det viser historien.
Da politikerne skrabede fire milliarder ind på 3G-auktionen for ni år siden, besluttede politikerne sig for at oprette en pulje, UMTS-midlerne - opkaldt efter teknologibetegnelsen Universal Mobile Telecommunications System.
Det var ikke småpenge. I alt fik staten og skatteborgerne fire milliarder ind på auktionen. Staten fik prompte 950 millioner kroner fra 3G-teleselskaberne og så i en årrække frem 285 millioner om året.
Både regering og opposition var med på idéen. Det var politikerne fra Venstre, Det Konservative Folkeparti, Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som i 2001 tog en fælles beslutning om, at de mange millioner i første omgang skulle gå til to ting: Forskning og it. Partierne enedes om, at de skulle finde specifikke formål inden for de to områder. Hvis de ikke kunne blive enige om, hvad hele summen skulle bruges til, røg resten af millionerne i statskassen for at betale af på statsgælden.
Vi lader millioner rulle:
ComON har kigget lidt i finanslovene og fundet ud af, hvad politikerne brugte pengene til.
Finansloven for 2002 (UMTS-midlerne fra 2002 til 2005)
- Digital Forvaltning, inklusiv Danmarksportalen - 95 millioner kroner
- Jysk-fynsk it-satsning (komptence-centre og andet) - 175 millioner kroner
- Center for IT-forskning - 25 millioner kroner
- Registerforskning, billigere adgang til offentlige registerdata - 28 millioner kroner
- Digitalisering af kulturarven - 13 millioner kroner
- Forskningsrådenes frie midler - 325 millioner kroner
- Yngre forskere - 50 millioner kroner
- Særlig indsats inden for naturvidenskab og teknik - 100 millioner kroner
- Nanoteknologi - 75 millioner kroner
Vi ledte videre i finanslovene og fandt endnu en millionliste (UMTS-midlerne fra 2006 til 2008)
- Sundhedsindsats mod udefra kommende påvirkninger, herunder forskning i antidoping - 78 millioner kroner
- Biologisk produktion - 78 millioner kroner
- Vand som ressource og element i naturens kredsløb - 78 millioner kroner
- HotSpots (trendforskning) inklusiv nye produktionsformer - 78 millioner kroner
- Vedvarende energi - 35 millioner kroner
- Det Frie Forskningsråd - 120 millioner kroner
- Dansk deltagelse i EU's forskningsprogrammer - 39 millioner kroner
- Digitalisering af kulturarven - 19,5 millioner kroner
- Polarforskning - 16 millioner kroner
- Registerforskning - 9 millioner kroner
- Ørsted-satelitten - 2 millioner kroner
- Viden og vækst i virksomheder - 32 millioner kroner
- Regional IT-satsning - 90 millioner kroner
- Videnpiloter (ansættelse af højtuddannet arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder) - 45 millioner kroner
Den sidste liste, vi fandt, blev vedtaget i efteråret (UMTS-midlerne fra 2010 til 2012)
- IKT-forskning (intelligente samfundsløsninger) - 125 millioner kroner
- Forskningsportalen - 6 millioner kroner
- "Eliteforsk" (belønning af de bedste yngre forskningstalenter) - 24 millioner kroner
- Dansk Center for Havforskning - 10 millioner kroner
- Arktisk Universitet - 9 millioner kroner
- Digitalisering af kulturarv - 21 millioner kroner
- Forskning i arkitektur og design - 6 millioner kroner
- Innovationsmiljø - 207 millioner kroner
- Videnpiloter (ansættelse af højtuddannet arbejdskraft i små- og mellemstore virksomheder) - 24 millioner kroner
- Åbne standarder og open source - 30 milllioner kroner
- IT-færdigheder (særligt undervisnings- og beskæftigelsesområdet) - 26 millioner kroner
- IT-sikkerhed (blandt andet GovCERT og privacy-indsats) - 30 millioner kroner
- Grøn IT - 24 millioner kroner
Du kan læse mere om de enkelte formål, ved at klikke på de links, vi har sat ind ved hver liste.
