Microsoft bekræfter problemer med mobil synkronisering

Microsoft bekræfter nu at ActiveSync 4.0 har problemer med at forbinde sig til enheder med Windows Mobile 5.0.

Softwarefirmaet Microsofts eget synkroniserings-program ActiveSync 4.0 har tilsyneladende problemer med at forbinde sig til enheder med firmaets eget operativsystem, Windows Mobile 5.0. I en pressemeddelelse bekræfter Microsoft problemet og lover at en opdatering udsendes i løbet af november.

Problemer optræder når USB-forbindelsen bruges til at koble pc'en til en enhed med Windows Mobile 5.0. Det skyldes sandsynligvis manglende kompatibilitet med firewall-applikationer eller applikationer, der håndterer netværkstrafik. Applikationerne er tilsyneladende i konflikt med TCP-trafikken mellem en enhed og pc'en, fortæller Microsoft.

Den trådløse synkronisering med Bluetooth eller en infrarød forbindelse er ikke ramt af problemet, ligesom der heller ikke er problemer med at forbinde sig direkte til en server.

Blandt de påvirkede modeller er Orange SPV M5000, iMate JasJar, iMate K-Jam, T-Mobile Vario, T-Mobile MDA Pro, Qtek 9000, Qtek 9100, Qtek 8300, Qtek 8310, O2 XDA Exec, O2 XDA Mini S, O2 XDA Phone, FSC Pocket LOOX N500, Dell Axim X51-serien og HP PPC-serien.

På Microsofts hjemmeside findes en udførlig vejledning, som beskriver, hvordan problemet kan løses manuelt ved at åbne for en række TCP-porte i firewall-programmet.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 2. februar 2026 ansat Andreas Dyngberg Pedersen som Solution Architect. Han skal især beskæftige sig med at sætte de overordnede rammer for leverancerne med afsæt i best practice og skalerbarhed. Han kommer fra en stilling som Solution Architect hos Impact commerce. Han er uddannet Hos EUC Syd som Datatekniker og Programmering. Nyt job

Andreas Dyngberg Pedersen

Norriq Danmark A/S

Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Allan Hougaard

Sparinvest

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Ronni Randrup som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Aalborg. Han kommer fra en stilling som Operations Consultant hos Complea. Nyt job

Ronni Randrup

Netip A/S

Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job