Ingen steder i verden er det farligere at surfe på Internet lige nu end i det krigshærgede Kosovo. De serbiske myndigheder har lukket mange uafhængige medier, og det er næsten umuligt at få informationer direkte fra kriseområdet, fordi mange frygter for deres liv. Anonymizer har nu oprettet en særlig tjeneste for kosovo-albanere, serbere og andre, der bruger nettet i Jugoslavien og frygter at blive genkendt og forfulgt pga. deres ytringer i e-mails og diskussionsfora. Det nye Kosovo-Email system gør det umuligt at spore afsenderen af et brev; Anonymizer tilbyder allerede en sådan tjeneste, men der er indbygget en forsinkelse på flere dage, mens brevet sendes rundt til forskellige servere. Forsinkelsen er imidlertid ikke acceptabel, når det gælder om at få aktuelle rapportager ud fra Kosovo, og derfor fungerer det nye system helt uden forsinkelser. Med tjenesten kan man også surfe anynomt på flere konstant opdaterede web-steder med nyheder om Kosovo-krisen.