Den første betaversion kan hentes fra SuSEs hjemmeside fra slutningen af måneden. Den færdige udgave kommer til efteråret. Dermed bliver det muligt at køre programmer som Apache og Sendmail på OS/390.
IBMs S/390 mainframe bruges i store virksomheder til tunge og forretningskritiske applikationer. Med partionering kan forskellige operativsystemer som OS/390, VM/ESA og Linux køre på samme mainframe.
Ifølge analysefirmaet IDC har Linux en markedsandel på 25 pct. indenfor professionelle servermiljøer.