Pladesalget er dalet det seneste årti, men hvad betyder det egentlig på bundlinjen?
En norsk undersøgelse har kigget nærmere på, hvad musikerne rent faktisk tjener. Udviklingen fra 1999 til 2009 er interessant.
Hovedkonklusionen er, at en musiker i Norge gennemsnitlig har øget sine indtægter med 66 procent de sidste 10 år. Vel at mærke i de samme 10 år, hvor musiksalget på fysiske medier er faldet og hvor meget musikforbrug foregår på nettet – legalt eller ulovligt.
Det fremgår af undersøgelsen ”The Norwegian Music Industry in the Age of Digitalization” som er lavet af to masterstuderende på Handelshøjskolen BI.
Væksten i indtægter skyldes ifølge rapporten, at kunstnerne nu tjener flere penge via koncerter, TONO (Det norske svar på Koda) og støtteordninger fra staten. Det gør ikke så ondt på bundlinjen, at pladesalget er faldet, skriver de studerende. En kunstner får nemlig i gennemsnit kun 15 procent af indtægterne for cdsalg, hvorimod de kan få op til 50 procent af indtægterne fra koncerter.
”Vi har lavet en række interviews med musikere og musikproducenter, der fortæller, at de taber stort på digitaliseringen, mens tallene viser, at det er pladeselskaberne og ikke musikerne, som mister indtægter,” udtaler de studerende civiløkonomer Richard Bjerkøe og Anders Sørbo.
Deres vejleder, Espen Andersen, mener, at rapportens konklusion må være, at musikere i større omfang skal varetage deres egen markedsføring og tjene penge på koncerter, ved at blive spillet på radio og tv eller få musikken på streamingtjenester. Pladeselskaberne, mener han, skal redefinere deres rolle i musikbranchen.
Den aktuelle undersøgelse er omtalt af Itavisen.no og kan læses her i pdf-format.
Undersøgelsen er lavet af den samme handelshøjskole, der i 2009 påviste, at personer, der henter ulovligt musik på nettet, faktisk køber ti gange så meget musik sammenlignet med dem, der aldrig havde brugt fildelingsnetværk.
