I mandags vendte EU-Kommisionen overraskende tommelfingeren nedad overfor TDC i sagen om tvangsåbning af kabeltv-nettet. TDC havde klaget for at undgå tvangsåbningen af sit guldæg YouSee som besluttet af IT og Telestyrelsen. Men kommissionen accepterede altså den danske styrelses argumenter om, at TDC/YouSee er så dominerende på kabel-tv-fronten, at de samme anti-monopol-regler, som styrer det almindelige telenet, også bør gælde her.
Meldingen hilses med begejstring af flere TDC-konkurrenter:
"Vi er da meget interesserede i at komme ind på coax-nettet og tilbyde vores produkter der," siger Sonofon-talsmand Peter Glüsing.
Han peger på coax-kablernes høje båndbredde og det forhold, at hastigheden er synkron (og altså giver lige høje down- og upload-hastigheder) som umiddelbart besnærende.
Men én ting er de relativt høje hastigheder for internettrafik, noget andet er, om det rent praktisk vil kunne svare sig at bygge hele kabeltvnettet om, så det kan deles af flere udbydere - og om delingen i det hele taget kan lade sig gøre i praksis.
I Sverige, hvor det er Telia, der sidder med en dominerende del af kabel-nettet, har den PTS - den svenske telestyrelse - været langt fremme med overvejelser om det det samme, som nu skal gennemføres i Danmark. Overvejelsen om en tvangsåbning blev lukket igen med den konklusion, at det ville medføre så mange omkostninger, at gøre kabelnettet egnet til deling, at slutresultatet ville blive langt dyrere internetforbindelser end med det almindelige ASDL-net.
Også i Norge har der været overvejelser, og også her er det det tidligere nationale telemonopol - her Telenor - der risikerede tvangsåbning på kabeltvfronten.
Normændene endte lige som svenskerne med at droppe projektet igen. Derfor er Danmark det første land, hvor myndighederne genemtvinger, at konkurrenter skal have adgang til et stort coax-baseret kabeltv-netværk.
Men tilsyneladende har Telestyrelsen ikke undersøgt sagen godt nok før projektet blev sat i gang. Havde man spurgt hos Telia Danmark, hvorfra YouSee-konkurrenten Stofa drives, ville man have fået den ene advarsel efter den anden.
Kaj Skov, der er teknisk direktør og har beskæftiget sig med kabeltv-området siden 1990'erne, siger til ComON, at der er store udfordringer i forbindelse med åbningen af et kabel-net.
"Problemerne består blandet andet af kabelnettets specielle ejerstruktur. En stor del af kabelnettet ejes af en masse mindre antennelaug og boligforeninger. De skal tages med, når der skal laves nødvendige kapacitetsudviddelser og den slags, men beslutningsprocessen i en sådan forening er lang - meget lang," siger han.
Den fysiske struktur på kabelnettet er måske den største hæmsko. En ting, er, at kabelnettet bortset fra det centrale netværk er opbygget i en træ-struktur, og kan kræve store investeringer for at komme til at fungere som et almindeligt stjerne-struktureret telenet med samlende centraler. Noget andet er, at den høje båndbredde i coax-kablerne måske vil gå tabt, når flere leverandører skal fordele kapaciteten imellem sig.
"Kabeltv-nettet rummer i dag cirka 80 kanaler. Hvis man deler det op, så nye operatører får hver 20 kanaler, vil de af tekniske årsager ikke kunne udnytte den samlede båndbredde særlig optimalt," siger Kaj Skov.
Han mener, at hvis alle problemerne omkring deling af kabelnettet var kendte hos beslutningstagerne, ville de vælge delingen fra.
Det har IT og Telestyrelsen imidlertid ikke gjort. Men foreløbig har styrelsen hyret analyseinstituttet Gartner til at undersøge de praktiske problemer.
YouSee ejer selv kabelnettet ud til en halv million kunder, mens antenneforeninger ejer forbindelserne til 600.000 kunder.
