Tragisk sag kan kriminalisere millioner af netbrugere

Internet-mobning fik en 13-årig pige i USA til at begå selvmord. Hendes sag kan få store konsekvenser for alle netbrugere.

En retssag om internet-mobning i USA har fået den kendte borgerrets-forening EFF op på barrikaderne. Den 49-årige Lori Drew står anklaget for at have oprettet en MySpace-konto under falsk navn. Anklageren mener, at der er tale om en overtrædelse af den amerikanske Computer Fraud and Abuse Act, som handler om at skaffe sig uretmæssig adgang til it-systemer. Det er en lov, der indtil nu kun er anvendt mod hackere. Lori Drew risikerer op til 20 års fængsel, hvis hun bliver dømt skyldig i anklagerne.

Den tragiske sag startede i oktober 2006, hvor den 13-årige skoleelev Megan Meier fra Missouri begik selvmord. En af hendes »venner« på internet-tjenesten MySpace, der kaldte sig Josh Evans, havde gennem længere tid udsat hende for systematisk mobning. Efter hendes død blev det afsløret, at Josh Evans var en fiktiv person, som var oprettet af Lori Drew, hendes datter og to andre for at drille Megan Meier.

En domstol i Missouri måtte opgive at føre sag mod Lori Drew - mobning-loven fra 1970'erne tager ikke hensyn til internettet - men sagen endte til sidst hos en forbundsdomstol i Californien, hvor Drew står anklaget under en paragraf om »computer-svindel«, fordi hun har brugt et falsk navn og en falsk alder ved oprettelsen af MySpace-kontoen.

Men EFF mener, at en domfældelse under denne paragraf vil kriminalisere alle netbrugere, som har oprettet en brugerkonto under et andet navn end deres eget. Men konsekvenserne er endnu mere vidtrækkende. For alle brugere, som på den ene eller anden måde har overtrådt anvendelses-vilkårene hos en internet-tjeneste, risikerer at blive retsforfulgt.

EFF nævner som eksempel, at alle mindreårige, der har brugt Google, kan blive sat i fængsel, fordi Googles anvendelsesvilkår kræver at tjenesten kun må bruges af myndige personer.

Foreningen tilføjer at Lori Drew bør drages til ansvar for sine handlinger, der førte til den unge piges død - men det skal ikke ske på en måde, som kriminaliserer en stor del af verdens internet-brugere.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Maria Juliane Friedrichsen, 47 år,  som Office Manager. Hun skal især beskæftige sig med at holde overblik og sikre, at alt på kontoret kører, som det skal. Hun kommer fra en stilling som Office Manager hos Kontorhotellet H2M. Hun er uddannet professionsbachelor i ernæring og sundhed og har en korrekturlæseruddannelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med korrekturlæsning og den daglige drift af kontorer. Nyt job

Maria Juliane Friedrichsen

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

Ida Laursen

Norriq Danmark A/S

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S