Nokia bekræfter dårligt salg af N-Gage

Nokia har hidtil ikke villet bekræfte, hvad mange har haft mistanke om, nemlig at salget af N-Gage ikke lever op til forventningerne.

Indtil nu har Nokia ikke villet bekræfte, hvad mange har haft mistanke om, nemlig at salget af N-Gage ikke lever op til forventningerne. Men Nokia bekræfter nu, at salget af N-Gage ikke er på højde med mobilgigantens forhåbninger.

»Salget er i den lavere ende af den indtægtsklasse, der var vores mål,« siger Nokias direktør Jorma Ollila til Financial Times.

Det er første gang, at selskabet bekræfter, at salget af N-Gage er lavere end forventet.

Det er dog ifølge Ollila ikke ensbetydende med, at N-Gage er opgivet, men at en endelig og mere fair vurdering af N-gages succes først kan laves i november 2005, altså to år efter lanceringen.

Det forventes, at mindst en ny version af N-Gage vil blive introduceret før november 2005.

Nokias N-Gage blev lanceret i oktober 2003, og er mere beregnet til at spille med end at tale i telefon med.

N-Gage har indbygget Bluetooth og netværksadgang, og giver således mulighed for både lokal og langdistance multiplayerspil.

N-Gage har større processorkraft end andre telefoner, og kan køre 3D-spil med titler som f.eks. Tomb Raider.

Spilmobiler forventes at få stor succes inden for de næste år. Analytikere vurderer, at der vil blive brugt over tre milliarder dollars på spilmobiler i 2007.

Dog ser det ikke ud til, at N-Gage formår at leve op til disse forventninger.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kingston Technology

    Styrket dataresiliens med hybrid og suveræn cloudlagring

    Cloudcomputing er i dag en central del af virksomheders IT, men mange organisationer er stadig stærkt afhængige af én enkelt cloududbyder.

    Navnenyt fra it-Danmark

    Systematic A/S har pr. 1. august 2026 ansat Casper Voldstedlund, 52 år,  som Director, Products. Han skal især beskæftige sig med drive produktudvikling inden for national sikkerhed og kritisk infrastruktur (NSI). Han kommer fra en stilling som Senior Director hos Stibo Systems A/S. Nyt job

    Casper Voldstedlund

    Systematic A/S

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Martin Grooss Carpentier, Software Architect hos Kamstrup, har pr. 29. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse