Eksperter advarer mod ny it-boble

It-branchen er ramt af guldfeber, men det kan ende med et brag - igen.

Artikel top billede

Er vi på vej ind i en ny it-boble? Det mener flere kendte it-topchefer og investorer. Senest har Yahoo-topchef Carol Bartz advaret mod den hype, der er skabt omkring firmaer som Facebook, Zynga og Twitter.

”Vi befinder os midt i en ny internet-boble,” lyder meldingen fra Carol Bartz. Hun mener at grådigheden har fået mange til at kaste sig over de succesfulde internet-firmaer – uden at kigge på, om de overhovedet kan tjene penge.

Flere andre har også advaret mod en gentagelse af den dotcom-boble, der bristede for mere end ti år siden. Twitter taber stadig penge, men har en anslået værdi på 10 mia. dollar. Facebook er mere værd end Ford.

Antropologen Sekai Farai har brugt to år på at studere de nystartede it-virksomheder og hun mener at der er alt for mange penge i omløb.

”Der er så mange penge. Der er den her forestilling om, at din næste ide kan blive den helt store ide. Luften er fyldt med spænding,” siger Sekai Farai til den britiske avis Guardian.

Ifølge avisen er der en række sikre tegn på, at en ny boble er ved at udvikle sig, herunder at der er opstået en ”Ny Ting” som ikke kan værdiansættes på den gamle måde, og at der bliver kastet penge efter firmaer som ikke har andet end en PowerPoint præsentation.

Et andet tegn på apokalypsen er, at taxichauffører begynder at give dig gode råd om, hvilke aktier du skal købe.

Det ventes at guldfeberen for alvor vil bryde ud, når Facebook går på børsen. Den kendte investor Fred Wilson har i længere tid advaret mod boblen i sin blog.

Selv Google-chef Eric Schmidt manede til besindighed for to uger siden. Han henviste til, at det er svært at se hvordan mange af de nye firmaer overhovedet skal tjene penge. Folk tror, at de kan opnå en gigantisk omsætning i fremtiden, men det er umuligt at se hvordan det skal ske.

Samtidig har de firmaer, som har givet Silicon Valley sit navn – nemlig chipfirmaerne – stadig sværere ved at skaffe kapital. Investorerne vil hellere skyde penge i sociale netværk, spil og e-handel – det er ganske enkelt ikke sexet at investere i silicium.

Men det er disse chips, som danner grundlaget for alt fra computere til mobiltelefoner og tablets.

”Der er ingen mangel på ideer, men det bliver sværere og sværere at finde investorer,” siger Ken Lawler fra Battery Ventures til Bloomberg.

Det bliver bekræftet af et andet kapitalfirma, Hercules Technology Growth Capital.

”Halvledere er ikke sexede, du får ikke de samme valueringer, og du får ikke den samme værditilvækst,” siger Manuel Henriquez, direktør for Hercules.

Så er det måske symbolsk, at Facebook-stifter Mark Zuckerberg sad til højre for den amerikanske præsident Barack Obama under et møde med it-topchefer i sidste uge, mens cheferne for koncerner som Google kun havde fået plads i udkanten af rummet.

En anden kendt investor, Mark Cuban, sammenligner situationen med et pyramidespil. Først kommer de tidligere investorer i toppen af pyramiden, som overbeviser større banker om at skyde penge ind i selskaberne for at få den oprindelige investering tilbage.

Det fortsætter, indtil firmaet kommer på børsen. Kursen skyder til himmels og de første investorer får en pæn gevinst. Herefter brister boblen, kursen styrtdykker og de små investorer - dem i bunden af pyramiden - sidder tilbage med regningen.

Læses lige nu

    Annonce

    Annonceindlæg fra Kommando

    Identity: Kortere levetid på certifikater øger risikoen for nedbrud

    Digitale certifikater er fundamentet for tillid. Nu ændres vilkårene, og der stilles helt nye krav til, hvordan I arbejder med overblik og styring.

    Navnenyt fra it-Danmark

    LCG har pr. 1. september 2026 ansat Thomas Wong, 47 år,  som Director of Cyber & Risk Advisory. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for at udvikle LCG’s rådgivning inden for cybersikkerhed, cyberrisiko og GRC. Han kommer fra en stilling som VP of security hos Atea. Nyt job
    Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Ida Laursen som Junior Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Hun kommer fra en stilling som Webassistent hos PWT Group A/S. Hun er uddannet bachelor i International Virksomhedskommunikation og er i gang med en kandidat i IT-ledelse. Hun har tidligere beskæftiget sig med kommunikation og webindhold. Nyt job

    Ida Laursen

    Norriq Danmark A/S

    Allan Hougaard, der arbejder med softwareudvikling og -arkitektur hos Sparinvest, har pr. 30. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i softwarekonstruktion på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

    Allan Hougaard

    Sparinvest

    Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

    Emil Kristoffersen

    Netip A/S