Google vil skabe 1.000 nye stillinger i Europa

Den afgående Google-chef Eric Schmidt kom på overraskende besøg i München.

Artikel top billede

Google-chef Eric Schmidt havde en gave med i baggagen under sit overraskende besøg i München i denne uge, hvor han i sidste øjeblik var inviteret til at tale under konferencen Digital Living Design. Den afgående direktør, som snart bliver afløst af Larry Page, kunne fortælle at Google vil skabe 1.000 nye arbejdspladser i Europa. En stor del af dem bliver skabt i Googles forsknings- og udviklingscenter i München.

Der har været mange spekulationer om Eric Schmidts pludselige afgang som chef for verdens største søgefirma. Det menes at hans exit skyldes en intern strid om firmaets strategi i Kina. Men Schmidt undgik dette følsomme tema i sit foredrag på DLD og talte i stedet om teknologiens rolle i samfundet.

”Vi kommer til det punkt, hvor teknologien tjener os. Dengang jeg begyndte, var det mig der tjente computeren,” sagde Schmidt.

Han fremhævede smartphonen som fremtidens internet-platform. Et ”Iconic Turn”, som Schmidt kalder det med henvisning til Bill Gates' gamle løfte om ”information at your fingertips”. Et løfte, der nu endelig kan blive til virkelighed.

Det mobile web vokser otte gange hurtigere end det gamle web, hævder Schmidt. Derfor bør udviklere arbejde efter reglen ”mobile first” og udvikle nye tjenester til mobiltelefonen først.

Schmidt afviser at det ”sociale web” vil gøre internet-søgning irrelevant. På Android-telefoner er antallet af søgninger tidoblet i løbet af et år, fortalte han.

Hver dag bliver der aktiveret 300.000 nye Android-telefoner i 96 lande, ifølge Googles tal.

Eric Schmidt mener at den generation, der vokser op lige nu, slet ikke kan klare sig uden nettet.

”Børn sover eller er på nettet,” som han udtrykte det.

I fremtiden vil din smartphone vide alt om dig, mener Schmidt – selvfølgelig kun hvis du tillader det.

”Vi glemmer alt og computeren husker alt – med din tilladelse,” sagde Google-chefen og lovede at brugeren fortsat har fuld kontrol over, hvilke data der bliver gemt.

I det forgangne år har Google ansat 4.500 nye medarbejdere verden over og nu fortæller selskabet at man forventer at oprette flere nye stillinger i 2011 end nogensinde før. Den hidtidige rekord er fra 2007, hvor Google skabte omkring 6.000 nye arbejdspladser. Så Google forventer altså at ansætte mere end 6.000 i det kommende år.

Google kæmper dog med et image som en kolods på lerfødder. Flere nøglearbejdere har forladt selskabet og mange er skiftet til Facebook.

Annonce

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Cyberdivisionen søger IT-supporter til vores supportteam i Hvidovre

Københavnsområdet

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Senior specialister (Datacenter Network) til Forsvarets nye Digitale Backbone

Midtjylland

Capgemini Danmark A/S

Market Segment Lead, CPRD

Midtjylland

Netcompany A/S

Microsoft Operations Engineer

Nordjylland

Event: Platform X 2027: Forretning, teknologi og transformation

It-løsninger |

Mød verdens stærkeste og mest effektive platforme der driver den digitale transformation samlet i København - og dyk ned i den nyeste teknologi.

29. april 2027 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation, har pr. 1. september 2026 ansat Alfredo Paladino, 32 år,  som Account Manager for det danske marked. Han skal især beskæftige sig med salg af Iduras MitID- og signaturløsninger i Danmark. Han kommer fra en stilling som Head of Business Development hos Goodwings. Han er uddannet kandidat i e-business. Han har tidligere beskæftiget sig med at opbygge Goodwings' kommercielle funktion og lede et internationalt BDR-team på 12 personer. Nyt job

Alfredo Paladino

Softwarevirksomheden Idura, som udvikler løsninger til digital identifikation og autentifikation,

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse