En ny undersøgelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ser nærmere på forbrugernes holdning til adfærdsbaserede reklamer på nettet. Her er der typisk tale om, at annoncenetværk bruger cookies til at indsamle oplysninger om, hvilke hjemmesider forbruger besøger, og dermed også hvilke produkter de er interesseret i. Det kan så bruges til at målrette reklamer til den enkelte forbruger.
Ifølge undersøgelsen har 54 procent af en negativ eller meget negativ holdning til, at reklamer kan målrettes mod dem på baggrund af deres adfærd på internettet. Forbrugerne er generelt bevidste om, at der bliver registreret oplysninger om dem på nettet, og at de bliver brugt i annonceøjemed. Men de er ikke klar over, hvad de kan gøre for at slippe af med cookies.
"Vi kan se ud fra undersøgelsen, at en stor del af forbrugerne ikke bryder sig om at få skræddersyede reklamer på nettet. Mange ved ikke, hvordan de kan undgå dem, men du kan faktisk selv forebygge, at dit internetbrug bliver registreret og brugt til målrettet reklame: Indstil din computer til at slette cookies automatisk, men vær samtidig opmærksom på, at det kan gå ud over brugervenligheden på de netsider, du bruger meget," siger Chris Nielsen, der er fuldmægtig i Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Faktisk viser undersøgelsen at 38 procent af forbrugerne ikke ved, hvordan de skal slette deres cookies, og 56 procent ved ikke, hvordan de indstiller deres internetbrowser til automatisk at slette cookies.
En vejledning til at rydde op i sine cookies kan læses på forbrug.dk.
Der er ikke kun tale om, at informationer samles med cookies. I mange situationer er det forbrugerne selv, der afgiver oplysninger. Det sker f.eks., når man opretter en profil hos Facebook eller en konto hos Gmail.
Hos Facebook Ads kan annoncører så f.eks. adgang til en bestemt målgruppe baseret på de personlige oplysninger som køn, alder, bopæl som fritidsinteresser, som Facebook-brugerne har opgivet. Dermed kan man så f.eks. målrette annoncer til løbeinteresserede københavnere i alderen 25-35.
Det anslås at adfærdsbaseret reklame udgør 7-15 procent af det samlede onlineannoncemarked i Danmark, men det forventes at stige til 13-28 procent inden for nogle år.
I den kommende revidering af e-databeskyttelsesdirektivet stilles der krav om samtykke fra forbrugerne, inden der må indsamles oplysninger om dem. Den konkrete udmøntning af kravet om samtykke – og dermed konsekvenserne for forbrugerne – af det reviderede direktiv kendes endnu ikke.
