It-folk kan ofte takke staten for deres månedlige lønseddel, selv om de ikke er ansat i etaten. Hvert år bruger staten omtrent fire milliarder kroner på at hyre eksterne konsulenter, og næsten halvdelen af pengene går til it-folk.
Det er dog ikke altid, at statens virksomheder har styr på, hvad de skal bruge eksperterne til, og om pengene er givet godt ud. Der er også eksempler på, at it-projekter er løbet løbsk.
Det konkluderer Rigsrevisionen i en beretning til statsrevisorerne. Generelt skal statens virksomheder og institutioner bliver bedre til at kigge på, om pengene er givet ud fornuftigt. Projekterne skal altså evalueres til sidst, mener Rigsrevisionen.
"I hovedparten af sagerne har institutionerne dog ikke evalueret egen projektstyring og samarbejdet med konsulenten," lyder kritikken i konklusionen.
I de to år, som revisionen har kigget på, 2008 og 2009, brugte staten omtrent fire milliarder kroner om året på konsulenter. Det viser Økonomistyrelsens database over statens indkøb. En stor del af indkøbet er it-ydelser. Faktisk er der kun to overordnede kategorier: Køb af it-konsulenter; og så alle de andre.
Milliarder går til it-folket
Det ene år, 2008, brugte staten i alt 4,2 milliarder kroner på konsulenter. Af dem gik 1,8 milliarder kroner, altså næsten halvdelen, til it- og teleydelser. Det næste år, 2009, var billedet stort set det samme. Ud af 3,9 milliarder kroner gik 1,4 milliarder til it- og teleydelser, altså lidt mere end en tredjedel.
Det er ofte ganske få virksomheder, der sidder på it-flæsket.
"Denne koncentration kan være velbegrundet, da konsulentfirmaerne ofte råder over den ekspertise og erfaring, der er nødvendig for at gennemføre opgaverne," skriver Rigsrevisionen.
Rigsrevisionen sætter desuden sin lid til, at udbudsreglerne sikrer, at opgaverne tildeles efter konkurrence.
Beretningen fortæller videre, at de to fællesstatslige indkøbsaftaler på området for it-konsulenter bliver brugt mindre end forventet.
Økonomistyrelsen, der står for indkøbsaftalerne, vil i dette efterår udbyde endnu en aftale på it-området.
Har brug for eksperter
Staten køber konsulentydelser, når de har problemer og udfordringer, der er for store til de faste medarbejdere, siger beretningen.
"Det er navnlig behovet for at få tilført faglige kompetencer, få foretaget en uvildig vurdering og/eller få tilført ekstra ressourcer, der ligger til grund for anvendelsen af private konsulenter," skriver Rigsrevisionen.
Rigsrevisorerne har kigget tre statslige virksomheders konsulentbrug nærmere i sømmene. Det går blandt andet til nye systemer og portaler. Undervisningsministeriet bruger også en del penge, 46 millioner kroner i 2008, til it-konsulenter. Den tredje myndighed, By og Landskabsstyrelsen, bruger dog ikke mange penge på it.
Alt for ofte bruger statens virksomheder konsulenter uden at have en klar og defineret plan og strategi. Både SKAT og Undervisningsministeriet, som er storforbrugere af it-konsulenter, har både haft en skriftlig strategi og rettet sig efter den på it-området. Til gengæld har By og Landskabsstyrelsen, som bruger få penge på it, ikke klart styr på deres konsulenter.
SKAT er storforbruger
SKAT er med en halv milliard kroner i 2008 til it-konsulenter en storforbruger af computereksperter. Storforbruget er resultatet af et bevidst valg.
"SKATs behov for ekstern bistand skyldes en strategisk beslutning om, at SKAT skal købe de faglige kompetencer, der knytter sig til de større it-udviklingsopgaver, hos eksterne leverandører," skriver Rigsrevisionen.
Dog har SKAT ikke altid styr på sagerne. Et eksempel er, at der i et tilfælde mangler dokumentation for løbende opfølgning og evaluering af et projekt, hvor it-konsulenter har hjulpet med systemmodernisering.
Desuden er der kritik af, at nogle store it-projekter ikke er blevet afsluttet til tiden.
