Mobil check-in i lufthavnen

Finnair åbner nu for mobil check-in til deres passagerer i Københavns Lufthavn. Flere flyselskaber ventes at følge efter.

Flyrejsende hos Finnair kan nu slippe for at stå i kø ved check-in skranken i Københavns Lufthavn og i stedet gå direkte til sikkerhedskontrollen, hvis man kun har håndbaggage. Finnair er det første udenlandske selskab, der tilbyder mobil check-in i Københavns Lufthavn. SAS tilbyder et lignende system, som dog ikke direkte kan sammenlignes.

Mindst tre timer inden flyafgang modtager passageren en sms fra flyselskabet med tilbud om at checke ind på mobil-telefonen. Blot ved at bekræfte sms'en gennemføres check-in. Bagefter sendes en billedbesked til telefonen, som fungerer som boarding kort i sikkerhedskontrollen, i butikkerne og ved gaten.

»I fremtiden vil størstedelen af passagererne allerede have checket ind, før de ankommer til lufthavnen. Det kan enten være via internettet, på mobiltelefonen eller på automat på hovedbanegården eller i parkeringshuset. Der er ingen tvivl om, at mobil check-in er fremtidens check-in form, fordi det giver en hurtig og smidig start på rejsen,« siger Henrik Peter Jørgensen, driftsdirektør, Københavns Lufthavne A/S.

Han forventer, at det er et spørgsmål om kort tid før også andre selskaber bliver koblet op på mobil check-in.

Det er ikke nødvendigt at installere specielle programmer eller bruge en bestemt mobiloperatør eller mobiltype for at anvende mobil check-in. Det kræver kun at MMS-funktionen er aktiveret. Mobil check-in er en gratis tjeneste, hvor den rejsende udelukkende betaler for den bekræftelses-sms, som sendes til Finnair.

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Netip A/S har pr. 17. august 2026 ansat Jesper U. Sørensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Esbjerg. Han kommer fra en stilling som Chief Technology Officer hos NetSec ApS, hvor han også var partner. Nyt job
EG Danmark A/S har pr. 17. august 2026 ansat Michael Banegas Madsen, 32 år,  som Senior Account Executive. Han skal især beskæftige sig med Ansvar for nysalg og vækst af eksisterende kunder, samt opbygning af kunderelationer på tværs af Jylland og Fyn. Han kommer fra en stilling som Senior Talent Attraction Specialist hos Danske Commodities A/S. Han er uddannet Kandidat i Corporate Communication fra Aarhus BSS. Han har tidligere beskæftiget sig med 6 års erfaring med rekruttering af tech-profiler i bl.a. Danske Commodities. Nyt job

Michael Banegas Madsen

EG Danmark A/S

Netip A/S har pr. 11. august 2026 ansat Emil Kristoffersen som IT-Supporterelev ved netIP's kontor i Thisted. Han er uddannet Fisker, - Emil har dermed valgt et karriereskifte. Nyt job

Emil Kristoffersen

Netip A/S

Stine Willemoes Kondrup, Senior Project Manager hos Ascom, har pr. 22. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aalborg Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse