IBM har modtaget en ordre på den hidtil hurtigste og dyreste supercomputer. Den nye talknuser skal forbedre kvaliteten af vejrprognoserne hos det amerikanske meteorologiske institut.
Når supercomputeren er færdig vil den være fire gange hurtigere end eksisterende systemer. Prisen for maskinen er 224 millioner dollar.
IBM skal levere supercomputeren i flere faser over de kommende ni år. Det første skridt bliver et cluster med 44 p690-servere og 42 TB hukommelse, som kan præstere en samlet regnehastighed på 7,3 teraflops.
Den færdige supercomputer skal bestå af 2.752 CPU'er med en samlet hastighed, der overstiger 100 teraflops.
Den nuværende rekordindehaver, Earth Simulator i Japan, har kun en hastighed på 35,6 teraflops.
(Kilde: tecchannel)