Europas største hotspot eller Wi-Fi Zone er netop åbnet på universitetet i den hollandske by Twente. Det trådløse netværk dækker et samlet areal på 1.385.000 kvm. eller 138,5 hektar.
Netværket består af 650 Cisco Aironet 1200 access points spredt over universitetets område. Det meste af netværket bruger 802.11b, men dele kører med den hurtigere 802.11a-standard.
På et senere tidspunkt skal netværket også understøtte 54 Mbps-standarden 802.11g.
Universitetet fortæller at 6.000 studerende og 2.500 medarbejdere får adgang til det nye netværk.