Danske softwarehuse har international succes

Danske program-udviklere fik flotte placeringer, da Lotus i sidste uge uddelte sine Beacon Awards til årets bedste software. Det skete under festlige former i Disney World i Florida, hvor mange tusinde Lotus-udviklere, -forhandlere og -kunder var samlet til Lotusphere 99 konferencen.


Den uafhængige dommerkomité havde mere end 850 nomineringer fra 40 lande at vælge imellem, så konkurrencen var hård om at sikre sig en af de eftertragtede Lotus Beacon Awards.


IT Factory med base i København røg helt til tops to gange. Med sit Software Development Kit, der blev kåret som bedste værktøj og udviklingsløsning. Og med sin Enterprise Resource Planning (ERP) suite, som blev udnævnt til den bedste generelle industriløsning. Suiten består af 14 Lotus Domino-baserede moduler, som kan kombineres og tilpasses efter behov. Det er anden gang, at IT Factory's Lotus-løsninger vinder internationale priser.


Også SurfTech fra Taastrup klarede sig godt i den skrappe konkurrence i Florida. Firmaets NotesOffice kom i finalen i Lotus Beacon Awards og markerede sig dermed som en af de fire bedste Lotus-baserede kommunikationsløsninger på markedet. NotesOffice, der er en bred forretningsløsning til dagligt kontorbrug, vandt i øvrigt en Beacon Award i den europæiske del af konkurrencen sidste efterår.


En anden Lotus-løsning, der er blevet meget populær i Danmark, nåede også finalen. Det drejer sig om GoPro fra islandske Hugvit, der distribueres i samarbejde med IBM. Det er en tværgående løsning med bl.a. journalstyring og case management. Hugvit vandt i kategorien Rising Star - Small & Medium Business Impact.


"Den flotte placering, som IT Factory og Surftech opnåede under Lotusphere 99, beviser atter engang, at Danmark har nogle af verdens bedst Lotus Notes- og Domino-udviklere. Denne status reflekteres også i vores markedsandele, der viser, at Notes og Domino er klart dominerende inden for messaging, knowledge management og Intranet/Internet applikationer," siger adm. direktør Henrik Mørck, Lotus Development Danmark.

    Læses lige nu

      Annonce

      Navnenyt fra it-Danmark

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Nikolaj Henrik Pieter Jansen som Junior Consultant. Han skal især beskæftige sig med at understøtte vores konsulenter med praktiske og analytiske opgaver på diverse kundeprojekter. Han kommer fra en stilling som Digital Advisor & Account Manager hos Twentyfour. Han er uddannet hos IT-Universitetet i København. Han har tidligere beskæftiget sig med salg og projektstyring. Nyt job

      Nikolaj Henrik Pieter Jansen

      Norriq Danmark A/S

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

      Sascha Trebbien Klinggaard

      Norriq Danmark A/S

      Norriq Danmark A/S har pr. 1. juli 2026 ansat Nanna-Louise Aae Kudahl som Project Manager. Hun skal især beskæftige sig med drive vores Business Central-projekter i samarbejde med resten af sine nye kollegaer i ERP. Hun kommer fra en stilling som Product Manager hos KMD A/S. Hun er uddannet på Aalborg Universitet i kommunikation og Digitale Medier og har en kandidat i IT-ledelse. Nyt job

      Nanna-Louise Aae Kudahl

      Norriq Danmark A/S