En specialenhed i det amerikanske sikkerhedsfirma ISS (Internet Security System), kaldet "X-Force", har infiltreret flere hackergrupper for at finde frem til deres planer for kommende aktioner. Ifølge ISS forbereder hackere netop nu et større angreb med DDOS (Distributed Denial of Service).
Lignende angreb ramte i foråret eBay, Amazon.com og andre store websteder. Angrebet sker ved at inficere pc'er over Internet, der forvandles til "slaver", som udfører selve angrebet. ISS fortæller at udbredelsen af inficerede maskiner har nået samme niveau som februar 2000.
X-Force har registreret over 800 maskiner, som er inficeret med DEFCON8 2.1 backdoor, som er en variant af den udbredte SubSeven Trojan.
(Kilde: Virus112)