Microsoft har sagt, at det ikke kan lade sig gøre, men en amerikansk biolog på University of Maryland har gjort det alligevel. Shane Brooks har udviklet et program, 98 Lite, der fjerner Internet Explorer browseren fra Windows 98. Programmet fjerner forskellige systemfiler, som Internet Explorer bruger, og erstatter dem med andre filer, der betyder at overfladen ligner det kendte skrivebord fra Windows 95. Brugeren kan altså fravælge alle Internet-relaterede komponenter i Windows 98 og dermed få et hurtigere styresystem, men stadig nyde godt af de mange andre forbedringer i systemet. Ifølge Microsoft indeholder Windows 98 over 3.000 forbedringer i forhold til tidligere versioner.
Biologens program er gratis, og kan hentes fra www.wam.umd.edu/~ssbrooks/98lite/index.html.