Hos Microsofts danske ledelse ligger eftervirkningerne af sidste måneds afgørelse i dokumentkrigen stadig og murrer i bevidstheden. Folketingets beslutning om ikke i denne omgang at gøre plads til Microsofts dokumentstandard må skyldes, at it-ordførererne havde en skjult agenda rettet mod Microsoft, lyder ræsonnementet hos Microsoft Danmark.
”Der var en bagtanke mod Microsoft,” lød det fra administrerende direktør i Microsoft Jørgen Bardenfleth, da han i går ved en pressebriefing tog bladet fra munden og udlagde sit firmas syn på, hvad der faktisk var foregået i den såkaldte dokument-krig.
Navnlig havde han hæftet sig ved folketingets fortsatte fremturen imod Microsofts standard OOXML, selvom først Konkurrencestyrelsen og siden en ekspertgruppe havde banet vejen for formatet.
”Men ekspertgruppens og Konkurrencestyrelsens analyser passede åbenbart ikke til det, man gerne ville have, de skulle mene,” lyder det let bittert fra Microsoft-direktøren.
Jørgen Bardenfleth ønsker dog ikke, at hans kritik skal lyde som "tudekiks", siger han, men han undrer sig meget over, at Folketinget kunne finde på at bruge så meget energi på noget så specielt som dokumentstandarder. Tinget har debatteret åbne standarder i syv år, og det er skørt, når man tænker på, hvor lidt Microsoft egentlig fylder som leverandør til det offentlige, påpeger Microsoft:
”Hvor meget bruger kommunerne på kontorpakker?” spørger Microsoft-direktøren retorisk.
Han svarer selv med en henvisning til de statslige it-indkøb:
”Finansministeren blev for nogle år siden spurgt, hvor stor en del af statens it-udgifter, der gik til Microsoft. Svaret var 4,5 procent,” forklarer Jørgen Bardenfleth.
ComON har spurgt it-kontoret i Kommunernes Landsforening om, Microsoft virkeligt fylder så lidt. Svaret er nej.
”Lige kontorprogrammer er kun en meget lille del af kommunernes samlede udgifter. Men på lige det punkt har Microsoft næsten monopol. Det betyder, at man ofte må forholde sig til Microsoft i næsten alt, hvad man laver i øvrigt på it-området, fordi andre applikationer skal have snitflader til Microsofts programmer,” siger Michael Hald i KLs teknologi-kontor.
Målt i kroner og ører er Microsofts del af den kommunale kage dog lille:
Kommunerne bruger ifølge KL cirka fem milliarder kroner om året på it. Heraf går cirka halvdelen til en anden stor it-leverandør, nemlig KMD, der sælger fagsystemer af mange slags til kommunerne. Kun en lille procentdel af den øvrige halvdel går til indkøb af licenser fra Microsoft.
Men på grund af snitflade-problemet fylder Microsoft alligevel meget, mener Michael Hald:
”Du kan sammenligne det med medicinalvirksomheden Novo Nordisk. Sammenlignet med alle andre medicinalvirksomheder er de måske ikke så store, men ser man kun på insulin-området, er de måske meget store og dominerende,” siger han.
Konsekvensen er, fortæller han, at kommunen bliver nødt til at forholde sig til Microsoft i mange it-spørgsmål, som ellers ikke har med kontorprogrammer at gøre.
”Hvis kommunen skal have udviklet en applikation, der kan holde øje med vandstanden i den lokale å, så skal der laves snitflade til Microsoft, hvis man skal gøre udprintning af data nemt. Men dermed forstærkes Microsofts dominans som i en uendelig løkke: Jo større Microsoft er, jo mindre kan det betale sig at lave snitflader til andre platforme,” siger Michael Hald til ComON.
Hos Microsoft lyder den ikke så overraskende melding, at selskabets dominans slet og ret skyldes, at Micrsofts programmer er bedre end andres.
”Grunden til, at vi har så stor markedsandel er, at vi har bedre løsninger. Og det er jo ikke forbudt at have en høj markedsandel – kun hvis man bruger den til at holde andre nede. Og det gør vi ikke,” siger den administrerende direktør for Microsoft Danmark.
Kun én af Danmarks kommuner, Gribskov, har helt fravalgt Microsofts kontorprogrammer på rådhusets pc’er, mens enkelte kommuner har fravalgt dem på skoleområdet.
