Kinect skal redde liv

Dansk firma bruger Kinect til katastrofe-træning.

Artikel top billede

Det er efterhånden umuligt at tælle de mange Kinect-hacks som bruger Microsofts bevægelsesstyring til at kontrollere alt fra robotter til computerspil. ComON har tidligere fortalt om et dansk firma, som vil bruge Kinect til interaktiv digital skiltning. Nu har et andet dansk firma udviklet et træningsprogram til HLO'er (Helicopter Landing Operators), som også bruger Kinect.

Ifølge Allan Frikke Hansen, der er adm. direktør for Virtual Lab, er det danskudviklede program til sikkerhedstræning det første af sin art i verden. Programmet bruges til at træne katastrofe-situationer og nødberedskab på offshore-platforme – og med Kinect er det altså muligt at styre med naturlige bevægelser.

”Vi har konverteret to af vores programmer der normalt bruges med mus foran en projektor, til at udnytte Kinect'ens gesture detection system, så brugeren slipper for at stå og bøvle med mus og lignende når produktet bruges ved en projektor,” forklarer Allan Frikke Hansen.

Programmet skal nu sælges til kursuscentre, der kan tilbyde simulationer hvor brugeren styrer med sin egen krop – uden at hardwaren løber op i en formue.

”Indtil nu har det ikke været muligt at lave fuld body tracking uden at vi skulle levere et meget dyrt og pladskrævende hardware-setup med,” siger han til ComON.

En videodemonstration af den danske Kinect-software kan ses på Youtube.

”Fordelene ved kinecten er jo den fremragende body detection, hvor vi tidligere har eksperimenteret med kamerabaseret motion detection, uden at opnå den kvalitet vi har ønsket i forskellige lysforhold og omgivelser,” siger Allan Frikke Hansen.

Microsoft har solgt omkring otte millioner eksemplarer af Kinect til Xbox 360 på to måneder og der er opstået et meget aktivt miljø af udviklere, som udnytter at der allerede er frigivet open source-drivere til Kinect.

På hjemmesider som KinectHacks.net kan man se eksempler på, hvad bevægelsesstyringen kan bruges til. Nu er det blandt andet muligt at spille det populære Angry Birds på computeren med Kinect eller styre en kirurgisk skalpel.

Der kommer snart en firmware-opdatering fra Microsoft som firedobler opløsningen i Kinect, og det skulle nu være muligt at genkende brugerens ansigtsudtryk og fingerbevægelser.

Samtidig er israelske Prime Sense, der har skabt teknologien bag systemet, gået sammen med Asus om at udvikle et nyt Kinect-lignende produkt til pc'er.
 

Læses lige nu

    Navnenyt fra it-Danmark

    Netip A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Kristina Svingel Jeppesen som bogholder ved netIP's kontor i Thisted. Hun kommer fra en stilling som Kontorassistent hos DFI Geisler. Nyt job
    Immeo har pr. 16. marts 2026 ansat Honey Arora som Senior Manager. Han kommer fra en stilling som Data Product Owner hos Centrica Energy. Nyt job

    Honey Arora

    Immeo

    Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. juni 2026 ansat Mikkel Bernt Buchvardt som AI Architect & Product Manager. Han skal især beskæftige sig med udviklingen af AI-Services og AI-Agenter i og omkring Business Central. Han kommer fra en stilling som Lead Data & Analytics hos IBM. Han er uddannet MSc. i softwareudvikling fra ITU. Han har tidligere beskæftiget sig med Data og BI hos KMD og Seges Innovation. Nyt job

    Mikkel Bernt Buchvardt

    Elbek & Vejrup A/S