Orange: 3 imponerer ikke

Oranges danske direktør er ikke imponeret over de 3G-tjenester der er tilgængelige i dag. Orange lukker først op for sit 3G netværk i slutningen af 2004.

På mandag åbner det nye teleselskab 3 for sit tredjegenerations mobile netværk i Danmark. Dermed bliver 3 det første selskab som kan tilbyde danskerne lynhurtig datatransmission og videotelefoni over det såkaldte 3G netværk - og selskabet har chancen for at løbe fra de tre øvrige tre 3G licenshavere. Men det skræmmer ikke Orange.

»Det, vi har set fra 3 får ikke Orange til at ændre strategi. Der mangler stadig bedre og mere sexede håndsæt og så skal infrastrukturen være i orden før vi vil lancere.,« siger Richard Moat.

Ifølge Richard Moat følger Orange stadig den oprindelige plan, der betyder, at teleselskabet tænder for sit 3G netværk i slutningen af 2004.

Han er uimponeret over de tjenester 3 kan levere og - ser man bort fra videotelefonien - mener Richard Moat ikke at 3G kan tilbyde noget, man ikke kan få med det eksisterende GPRS netværk.

»Spørgsmålet er, om man vil leve med de børnesygdomme 3G byder på, eller om man vil undvære videotelefoni og i stedet have en stabil velfungerende telefon,« siger Richard Moat.

I stedet vil Orange inden årets udgang fjerne abonnementsbetalingen for GPRS, ligesom prisen per megabyte der hentes skal sættes ned. Prisen vil dog ikke blive lige så lav som den er hos eks. discountselskaberne, da der henvises til de services og den support der omgiver et Orange-abonnement.

De fire teleselskaber, der formedelst en milliard kroner har købt 3G licens, er 3, Telia, Orange og TDC.

Navnenyt fra it-Danmark

Elbek & Vejrup A/S har pr. 1. august 2026 ansat Gitte Lykke Holm som Senior Payroll Consultant. Hun skal især beskæftige sig med opsætning og implementering af 365Løn til Business Central. Hun kommer fra en stilling som BC/NAV seniorkonsulent. Hun er uddannet inden for informatik og data processing. Nyt job

Gitte Lykke Holm

Elbek & Vejrup A/S

Lector ApS har pr. 9. juli 2026 ansat Simeon Dimitrov som IT-konsulent i Lectors TeamShare-gruppe. Han skal især beskæftige sig med cloud og infrastruktur samt design og optimering af Lectors infrastruktur og løsninger. Han kommer fra en stilling som DevOps Engineer hos Kraftvaerk. Han har tidligere beskæftiget sig med Azure og onprem infrastruktur, automatisering, implementering og optimering af cloudløsninger. Nyt job

Simeon Dimitrov

Lector ApS

IFS Danmark A/S har pr. 2. marts 2026 ansat Marlene Gudman som HR Business Partner. Hun skal især beskæftige sig med HR i Danmark og Norden og lede udvalgte internationale HR-projekter. Hun kommer fra en stilling som Nordic Lead HR Business Partner hos Salesforce. Hun har tidligere beskæftiget sig med international HR med fokus på udvikling af og udfordringer i HR ud fra et forretningsperspektiv. Nyt job

Marlene Gudman

IFS Danmark A/S

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job