Metroen har computerproblemer

Officielt skyldes den ustabile drift i den københavnske Metro et sundhedstjek. Men nye dokumenter afslører, at det er den centrale computer der volder problemer.

De alvorlige driftsproblemer i den københavnske Metro er ikke så uskyldige som Ørestadsselskabet fortæller. Den officielle forklaring på problemerne er, at man er i færd med et sundhedstjek, efter at Jernbanetilsynet i sidste måned lukkede metroen. Men ifølge Berlingske Tidende skyldes ustabiliteten, at der er store problemer med den centrale computer, der styrer de førerløse tog.

Berlingske Tidende bygger sin forklaring på dokumenter som avisen har fået aktindsigt i.

Dokumenterne viser, at lukninger af Metroen ofte er sket i forlængelse af, at togleverandøren Ansaldo og dets amerikanske datterselskab Union Signal & Swicth, USS, der står for programmerne, har rodet med softwaren. I alt 37 ændringer har fundet sted siden lanceringen af Metroen for et år siden - og omprogrammeringen har givet store problemer. I en døgnrapport skriver en togleder således:

»22:45 USS er ikke meget for at starte med nyt software i morgen, og samtidig loade ny køreplan. Da de så ikke kan se, hvor evt. fejl stammer fra.«

Tidligere samme aften, den 11. maj, måtte Metroen lukkes ned og erstattes af busser. Problemet skyldtes ifølge Berlingske Tidende problemer i den centrale computer og i det såkaldte ACTY-system - Metroens styre- og sikkerhedssystem.

Metroens driftsdirektør, Per Als, erkender at computeren volder problemer.

»Downloading af nye softwareversioner giver her som andre steder nogle gange anledning til fejlfunktioner,« siger Per Als til avisen.

En engelsk ingeniør, der har tre års erfaring med førerløse tog, mener, at problemerne skyldes manglende erfaring hos amerikanske USS.

»Det er et kompliceret område, og der er kun bygget få førerløse metroer i USA. Der er ikke nødvendigvis et sikkerhedsproblem i København, men der er i alle tilfælde dårlig drift,« siger ingeniøren, der ønsker at være anonym, til avisen.

Event: Cyber Security Festival 2026

Sikkerhed | København

Mød Danmarks skrappeste it-sikkerhedseksperter og bliv klar til at planlægge og eksekvere en operationel og effektiv cybersikkerhedsstrategi, når vi åbner dørene for +1.700 it-professionelle. Du kan glæde dig til oplæg fra mere end 70 talere og møde mere end 50 leverandører over to dage.

18 & 19 november 2026 | Gratis deltagelse

Navnenyt fra it-Danmark

netIP har pr. 1. juni 2026 ansat Heidi Winther som Supportkonsulent ved netIP's kontor i Herning. Hun kommer fra en stilling som IT-Supporter hos Holstebro Kommune. Nyt job
Immeo har pr. 1. maj 2026 ansat Sofie Amalie Buur som Consultant. Hun kommer fra en stilling som Frontend Engineer & UI/UX Designer hos Valyrion. Hun er uddannet Cand.it. Softwaredesign ved ITU. Nyt job
Pinksky ApS har pr. 1. maj 2026 ansat Jeppe Spanggaard, 29 år,  som Rådgivende konsulent, Partner. Han skal især beskæftige sig med Digitalisering med Microsoft-platformen. Han kommer fra en stilling som Microsoft 365 & SharePoint Specialist hos Evobis ApS. Nyt job

Jeppe Spanggaard

Pinksky ApS

Heidi Johansen, chef for IT og Digitalisering hos Zealand Business College, har pr. 24. juni 2026 fuldført uddannelsen Master i it, linjen i organisation på Aarhus Universitet via It-vest-samarbejdet. Færdiggjort uddannelse

Heidi Johansen

Zealand Business College