Tilhængere af fri og uhindret adgang til internettet kan takke Frankrig og Storbritannien for, at adgangen ikke bliver helt så fri, som der ellers var lagt op til i EUs telecom-pakke.
De to lande har presset ihærdigt på for at kunne imødekomme film- og musikindustriens ønske om strengere indgreb mod fildeling.
Nu har presset skabt resultat.
Det betyder, at EUs telecom-pakke omsider er ved at komme i land - med en udvandet udgave af amendment 138.
Et overvældende stort flertal i Europa-Parlamentet lancerede sidste år amendment 138 som led i forhandlingerne med medlemslandene om en ny lovpakke på teleområdet.
Amendment 138 sørgede for at beskytte folks adgang internettet på samme måde som deres ytringsfrihed og andre basale menneskerettigheder beskyttes i den europæiske lovgivning. Således ville amendment 138 med sit udtrykkelige krav om en domstolsafgørelse yde borgerne beskyttelse mod den administrativt bestemte lukning af deres internetforbindelse, som den franske 3 strikes model ville medføre.
Men i den kringlede beslutningsproces i EU har Frankrig kæmpet hårdt for at komme af med amendment 138 - en kamp, der især blev ført, da landet havde formandskabet sidste år.
Mens Danmark formelt har ønsket, at amendment 138 skulle bevares i telecom-pakken, er det lykkedes Frankrig med opbakning fra England at gennemtvinge en udvanding af beskyttelsen af EU-borgernes ret til uhindret internetadgang.
Udvandingen betyder tilsyneladende, at Frankrig vil kunne gennemføre sin 3 strikes lovgivning uden at komme i karambolage med EU-reglerne.
Hvor det oprindelige amendment 138 slog fast, at borgernes frie adgang til at udtrykke sig på internettet ikke må hindres, medmindre det sker gennem en domstol, så er den nye tekst på flere punkter betydeligt mere vag.
"Det nye amendment er svagt, og hvis det beskytter nogen, synes det mere at være de regeringer, der vil indføre graduated response (3 strikes o-lign, red.) eller andre indgreb sådan som Storbritannien vil," skriver den britiske akademiker Monica Horten på sin blog Iptegrity.
Mens det oprindelige amendment 138 placerer internettet som menneskerettighed ved at henvise til
Den Europæiske Unions Charter om Grundlæggende Rettigheder, specifikt artikel 11, der handler om ytrings- og informationsfrihed, så henviser den nye tekst til en mere "blød" menneskerettighedserklæring, nemlig Convention for the Protection of Human Rights and Fundamental Freedoms.
I denne sidstnævnte erklæring omtales ytringsfriheden også, men i en lidt anden form. Ifølge denne erklæring kan ytringsfriheden begrænses, hvis det sker gennem lovgivning og for at nå et legitimt mål. Blandt legitime mål er beskyttelsen af andres rettigheder - en formulering, som rettighedshaverne i film- og musik-industrien ofte har brugt, pointerer Monica Horten.
Den nye udvandede udgave af amendment 138 kan dog stadig tolkes som værende en hæmsko for Frankrig og andre, som vil indføre 3 strikes.
Ifølge bladet EUObserver fastholder den franske kulturminister Christine Albanel, der har været bannerfører for den franske 3 strikes lovgivning, at 3 strikes stadig er "i live" efter den nye tekst i telecom-pakken.
Omvendt mener den oprindelige pennefører for amendment 138, parlamentsmedlem Guy Bono, at den nye tekst er "loyal overfor ånden" i den oprindelige tekst.
Den nye tekst giver desuden mulighed for, at EU Kommmissionen kan starte en sag mod Frankrig, hvis 3 strikes loven gennemføres.
Det er Europa-Parlamentets industriudvalg, der er blevet enige med Kommissionen og forhandlerne fra ministerrådet om den nye tekst.
Striden om amendment 138 har været den ene afgørende faktor, der forhindrede vedtagelse af den samlede telecom-pakke.
Da parlamentets udvalg formodes at være repræsentativt for hele Europa-Parlamentet, tages udmeldingen om forliget af flere observatører som en sikkerhed for, at telecom-pakken nu endelig er i hus.
Europa-Parlamentet skal dog sanktionere aftalen med en plenar-afstemning senere i maj.
Frankrigs nationalforsamling stemte ved et uheld imod den foreslåede 3 strikes-lov tidligere i april - parlamentsmedlemmerne fra Sarkozys UDP parti, som har absolut flertal, mødte ikke talstærkt nok op til afstemningen om lovforslaget, som man selv havde været den store fortaler for.
Men lovforslaget om 3 strikes er allerede genfremsat og skal til afstemning i den franske nationalforsamling igen i næste uge.
