Softwarepatenter er et omstridt tema. I de fleste tilfælde kan det ikke lade sig gøre at få patent på software, og programmøren er i stedet henvist til ophavsretten, der placerer bevisbyrden hos ophavsmanden i en stridssituation. Det kan være meget svært at bevise, at der faktisk er tale om en krænkelse af ophavsretten. I den situation, hvor programmet er omfattet af et patent, ligger bevisbyrden fortsat hos patentindehaveren, men det er meget nemmere at dokumentere sin sag.
Mens de nuværende EU-regler udelukker muligheden for at få patent på software, ligger situationen anderledes, når det gælder programmer som bestanddele af større tekniske løsninger. I USA er det uden videre muligt at få patent på edb-programmer. Et meget omtalt patent på en komprimeringsalgoritme, Lempel-Ziv-Welch (LZW), blev således i 1985 tildelt til Sperry, som senere blev overtaget af Unisys. LZW er også patenteret i Tyskland, Frankrig, England og Italien som algoritme.
Den amerikanske on-line tjeneste CompuServe fik lov til at bruge LZW uden betaling til deres elektroniske informationssystem. LZW blev en del af filformatet Graphic Interchange Format, bedre kendt som GIF. I dag benyttes GIF-billeder på alle websteder, fra de mindste private hjemmesider til de største Internet-portaler som Yahoo og Microsoft Network.
Licens
Det amerikanske firma Unisys opkrævede i starten kun licensafgift fra firmaer, der indbyggede LZW-komprimering i hardware, f.eks. printere. Men i 1994 ændrede firmaet sine betingelser, så licensafgiften også skulle betales for software med LZW. Det betyder, at firmaer som Adobe og Microsoft, der sælger billedbehandlings-programmer, som kan indlæse og gemme GIF-billeder, skal betale en afgift til Unisys. I juli måned i år ændrede Unisys så igen sine regler - nu skal web-sites, som benytter GIF-filer, også betale licens til firmaet. Unisys kræver $5.000 dollar for retten til at bruge dette filformat.
De nye licensbetingelser gælder kun, hvis man benytter et ikke-licenseret program til at skabe sine GIF-billeder. Med programmer fra kendte softwarefirmaer kan man være nogenlunde sikker på, at der er betalt licens, og man behøver ikke frygte, at man bliver mødt med et licenskrav. Men det samme gælder ikke for mange freeware-programmer. Programmørerne bag GD-lib blev således kontaktet af Unisys og bedt om at standse brugen af LZW i deres ikke-licenserede software. Resultatet blev, at GD-lib i stedet anvender det licensfrie PNG-format.
I Danmark bliver softwarepatenter ikke anerkendt, og man behøver derfor ikke være bekymret for, at man bliver mødt med et krav om at betale $5.000. Mens hvis et dansk firma f.eks. sælger varer til Tyskland eller USA, og bruger GIF-billeder, kan man risikere, at "skadestedet" bliver opfattet som dette land og ikke Danmark, hvor patentet altså stadig gælder. Rettighedshaverne kunne derfor tænkes at tage retslige skridt mod den danske virksomhed i henhold til udenlandsk ret og ved en udenlandsk domstol.
Open Source Software
Softwarepatenter som LZW er først og fremmest en trussel mod de mange gratis programmer og hele Open Source Software (OSS) bevægelsen, der lever af at distribuere kildekode gratis og dermed sikre sig, at hundredevis eller endda tusindvis af engagerede programmører arbejder på samme projekt. Når man kan hente kildekoden til et program - som f.eks. GD-lib - kan man også se, hvilke bestanddele det består af og dermed identificere algoritmer og andre komponenter, som underligger patenter.
I modsætning dertil er det næsten umuligt at dissekere et program som PhotoShop og finde frem til dets bestanddele. Hvis softwarefirmaer håndfast forfølger deres patenter, kan man risikere, at ingen længere tør udgive programmer under Open Source systemet, fordi de risikerer at blive retsforfulgt for patentkrænkelse. OSS-bevægelsen er dermed langt mere sårbar overfor softwarepatenter end den kommercielle edb-verden.
Samtidig betyder softwarepatenterne, at store virksomheder med mange patenter står langt stærkere end mindre firmaer, og kan tvinge deres mindre konkurrenter til at betale høje licensbeløb, fjerne vigtige funktioner fra deres programmer eller afsløre egne algoritmer.
EU
To nye direktivforslag fra EU-kommissionen, som netop nu er under udarbejdelse, kan ændre den retslige situation omkring softwarepatenter i Europa radikalt. Det nuværende direktiv, som blev vedtaget den 14. maj 1991, sidestiller programmører med digtere - software betragtes som litteratur og falder derfor ind under ophavsretten. Men denne situation er ikke uden problemer - eksempelvis gælder ophavsretten også mange år efter programmørens død. I USA har det derimod været muligt at få patent på software siden 1981.
LZW-patentet i Tyskland og andre europæiske lande viser dog, at det i praksis alligevel er muligt at få patent på programmer på EU. Direktivet siger kun, at det er ikke tilladt at få patent på "programmer som sådan", men kildekode som en del af tekniske løsninger eller større systemer er en anden sag. Det skønnes at der allerede er godkendt omkring 20.000 softwarepatenter i Europa.
De nye direktivforslag, som skal fremlægges inden årets udgang, betyder at de europæiske patentregler på dette område skal tilpasses de amerikanske regler, og harmoniseres i alle EU-medlemslande. Trods protester fra grupper som FreePatents.org ser det dermed ud til, at softwarepatenter - på godt og ondt - også kommer til Europa.
Artikel: GIF/LZW - Patent på datakomprimering
http://www.sslug.dk/artikler/giflzw.html
LZW-patentet (USA)
http://www.patents.ibm.com/details?pn10=US04558302
LZW-patentet (Europa)
http://www.patents.ibm.com/details?pn=EP00129439A1
PNG-filformatet
http://graphicswiz.com/png
BurnAllGIFs
http://burnallgifs.org/
FreePatents
http://www.freepatents.org
(Kilde: Jyllands-Posten, Niels Sandøe, Data-Posten, Per Mejer, SSLUG, Hans Schou)
