Den mest prominente repræsentant for Linux-verdenen, Red Hat, har vendt en truende økonomisk kurs. Omsætningen er i tredje kvartal steget med 21 procent til 24,3 millioner kroner. Og underskud er vendt til overskud.
I tredje kvartal sidste år var der et underskud på 15,1 millioner dollar, men tredje kvartal i år viser et beskedent overskud på 300.000 dollar.
Den finansielt ansvarlige Kevin Thompson betonede i forbindelse med regnskabsoffentliggørelsen et positivt cashflow på 1 million dollar. Og han pegede på en vækst på en tredjedel i licenser rettet mod enterprisevirksomheder, skriver det tyske Computer Reseller News.