Computerspil fra stuen

En ny dansk spilproducent og udgiver, med base i direktørens stue, starter i dag officielt salget af sin første kommercielle titel, Chase Ace 2, fra www.chaseace.com.


Det lille danske spilfirma Space Time Foam fortæller, at man har fået positiv respons på demoversionen af spillet fra de meste af verden. Chase Ace 2 er et tempofyldt actionspil. Hver spiller styrer et rumskib og målet er med behændighed og snilde at skyde fjender ned, og at overleve i det eksplosions fyldte inferno. Chase Ace 2 kan spilles af op til tre spillere på en maskine og af op til 8 spillere i netværk.


Udviklingen af Chase Ace 2, der fra i dag er til salg, kom i direkte forlængelse af den den første "freeware" version af "Chase Ace", som er blevet downloadet og spillet af omkring 40.000 mennesker verden over. Stort set intet var planlagt på forhånd, men udviklede sig undervejs, under hyggeafteners intense spil i Tobias' stue. "Det vigtigste i processen har hele tiden været at spille spillet" siger Tobias Thorsen om den specielle måde spillet er blevet til på. "Vi syntes det var fedt at spille, og hele udviklingen er sprunget ud af netop det".


Space Time Foam har igennem hele tilblivelsesprocessen satset på gameplay, et anderledes look, indstillingsmuligheder og overordnet kvalitet. "Vi ville lave et spil med en høj lækkerhedsværdi," som Tobias Thorsen udtrykker det.


Fra spillets Internet-side vil man kunne hente flere rumskibe, fjender, baner og missionssæt. Spillerne vil kunne indsende deres egne baner, så andre spiller kan få glæde af dem. Der vil være løbende konkurrencer på "High scores" i de forskellige missionssæt.


"Vi har en stor tro på hele projektet; den modtagelse demo'en har fået hos folk, har virkelig styrket os i at det er et godt spil vi har lavet," siger Peter Holm. "Folk har været ivrige efter at fortælle os hvor godt de synes om spillet."

    Læses lige nu

      Annonce

      Statens IT

      Statens IT søger 3 fuldtidskoordinatorer

      Københavnsområdet

      Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø

      IT-sikkerhedsspecialist med fokus på AI inden for forskning

      Københavnsområdet

      KMD A/S

      Senior Business Consultant

      Københavnsområdet

      KMD A/S

      Partner Manager

      Københavnsområdet

      Annonceindlæg fra gavdi

      AI er blevet en del af arbejdsdagen - men er vi klar til at bruge den?

      AI bliver først for alvor en del af arbejdet, når teknologien integreres i den måde, vi arbejder på. At have adgang til AI betyder ikke nødvendigvis, at medarbejderne er klar til at bruge den.

      Navnenyt fra it-Danmark

      Netip A/S har pr. 1. august 2026 ansat Thomas B. Steffensen som Seniorkonsulent ved netIP's kontor i Thisted. Han kommer fra en stilling som Senior IT/OT Network Consultant hos Frontmatec. Nyt job
      Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

      Victor Dohlmann

      Arctic Wolfs Network

      Netip A/S har pr. 1. september 2026 ansat Michelle Sørensen som Operation Coordinator ved netIP's kontor i Hernng. Hun kommer fra en stilling som Koordinator hos Norlys koncernen. Nyt job

      Michelle Sørensen

      Netip A/S

      Dansk AM Hub har pr. 1. november 2026 ansat Rasmus Pedersen som Chief Digital Officer. Rasmus skal især beskæftige sig med fokusudviddelse fra additive manufacturing til produktinnovation gennem AI, automatisering og andre nye teknologier. Rasmus er uddannet maskiningeniør med speciale i produktudvikling og med ph.d. i udvikling af modulære produktplatforme. Rasmus har tidligere beskæftiget sig med transformation og digitalisering i værdikæden fra produktudvikling til produktion. Nyt job

      Rasmus Pedersen

      Dansk AM Hub