Gratis bog skal hjælpe børn på nettet

En gratis bog fra Microsoft skal hjælpe danske skolebørn med at begå sig sikkert på internet.

I forbindelse med Sikker Internet Dag 2007 har Medierådet for Børn og Unge, Red Barnet og Microsoft udgivet en lille bog, »Bliv en h@j på nettet«, der henvender sig til børn i 3. - 4. klasse og deres forældre. Bogen indeholder råd og vejledning i alt lige fra chatte over at undgå orme til at maile og finde informationer, film og musik på nettet. Den kan læses direkte på nettet eller bestilles gratis i en papirudgave.

»Vi vil gerne appellere til børnene om at involvere de voksne omkring dem i det, det laver på nettet. Børn i den aldersgruppe er naturligt nok relativt uerfarne og umodne i forhold til at skulle bruge nettet til at kommunikere, møde venner, søge informationer osv. De kan godt blive benovede og fascinerede af teknologien og dens muligheder og i farten glemme den sunde kritiske holdning. Vi skal hjælpe dem til få glæde og fornøjelse af teknologien samtidig med, at de fra starten har de kritiske briller på,« siger Kuno Sørensen, der er psykolog i Red Barnet.

Tirsdag den 6. februar var udpeget til Sikker Internet Dag 2007 og blev markeret i 40 lande. Et af årets højdepunkter var den såkaldte blogathon, hvor mere end 200 skoler og 100 organisationer kunne bidrage til en fælles blog.

»Internettet er en vigtig del af børn og unges hverdag; et sted, hvor de leger, er kreative og prøver kræfter med deres identitet. Desværre kan det ikke undgås, at de indimellem også kan komme ud for ubehagelige situationer, når de er online. Og her er det vigtigt, at de ikke er alene. En vigtig pointe med bogen er at få børn og voksne til at tale sammen om børns online verden. Bogen er en god anledning til at sætte sig i sofaen med sit barn og snakke sammen om det, man kan møde på nettet,« siger Karsten Gynther, formand for Medierådet for Børn og Unge.

Bogen kan hentes gratis på http://www.msn.dk/sikkernet

Annonce

Navnenyt fra it-Danmark

Norriq Danmark A/S har pr. 3. august 2026 ansat Jeppe Lindberg som Developer. Han skal især beskæftige sig med at være med til at analysere, designe og udvikle skræddersyede forretningsløsninger til vores kunder i Business Central. Han kommer fra en stilling som Business Central Developer hos Evexo. Han er uddannet hos Aalborg Universitet- Master's degree, Computer Software Engineering. Nyt job

Jeppe Lindberg

Norriq Danmark A/S

Norriq Danmark A/S har pr. 1. april 2026 ansat Sascha Trebbien Klinggaard som Lead Consultant. Hun skal især beskæftige sig med at facilitere tæt partnerskab og strategisk behovsafdækning hos vores kunder. Hun kommer fra en stilling som Senior Business Analytics Consultant hos Twoday Kapacity. Hun er uddannet hos Copenhagen Business School og har en Master's degree,Finance & Strategic Management 2014 - 2016. Nyt job

Sascha Trebbien Klinggaard

Norriq Danmark A/S

Arctic Wolfs Network har pr. 1. september 2026 ansat Victor Dohlmann som Sales Director for Nordics. Nyt job

Victor Dohlmann

Arctic Wolfs Network