Skrot serverne og den tunge hardware. Gå i skyen.
Sådan lyder opfordringen fra Socialdemokraterne, der mandag lancerede en cloud-plan for det offentlige, og Dansk Erhverv. Cloud-tjenester er både billigere og grønnere, har mantraet lydt i årevis, men uden at der er sket så meget.
Nu viser nye tal, at en stor del af de danske myndigheder allerede taget sky-tjenester til sig. Ifølge tallene fra Danmarks Statistik har 37 procent af de danske myndigheder sky-tjenester. De fleste områder, der er gået over i skyen, er ikke overraskende infrastrukturen. Det er eksempelvis en kommune, der har skrottet en webserver, og i stedet lagt en hjemmeside på en ekstern server. Det kan også være computerkraft, lagerkapacitet og andet. Sofwareprogrammer går det langsommere med at få lagt i skyen.
Infrastrukturen er klart den nemmeste at lægge ud i skyen, forklarer chefkonsulent hos Dansk Erhverv, Christian Ohm, fordi der er færre usikkerheder.
"På kommune området er det eksempelvis sociale løsninger til udbetaling. Der er mange administrative ting, som man kan lægge op ret nemt. Det handler bare om at få udført en opgave. Det er ikke så følsomt. Det er derfor, at det er der, man er startet," siger Christian Ohm.
Fordelen er, at kommunerne får en bedre oppetid, siger han. Derudover har cloud-tjenester udvide og mindske kapaciteten med det samme. Dermed sparer kommunerne penge, fordi de ikke behøbver at dobbeltsikre sig med heftigere udstyr end nødvendigt. Den nye undersøgelse fra Danmarks Statistik viser da også, at det er vigtigt for kommunerne at spare penge, hvis de skal gå i skyen. Bedre økonomi, fleksibilitet, sikkerhed og funktionalitet er topprioriteter. Når it-beslutningstagere fremhæver cloud, så nævnes strømbesparelsen også som et plus for miljøet. Dét er kommunerne dog stort set ligeglade med. Blot omtrent hver tiende tillægger miljøhensyn en stor betydning, hvor langt over halvdelen går op i at spare penge.
Men når man skal udvikle nye tjenester, så koster det ofte ret meget i begyndelsen. Hvordan ser du på det?
"Alle teknologier koster noget i starten. Det er derfor, at jo mere volumen, vi kan få i Danmark, jo lavere bliver omkostningerne for den enkelte bruger. Det er også derfor, at vi håber, at vi kan få bredt volumen ud i 2011," siger Christian Ohm.
"Det er en af ulemperne, at potentialet slet ikke er rulllet ud. Derfor er der en usikkerhed om dataanvendelsen. Det er eksempelvis tryghed omkring at lægge persondata ud i skyen eksempelvis," siger Christian Ohm.
Hvordan skal volumen så bredes ud? Tallene fra Danmarks Statistik viser, at myndighederne er langsomst til at lægge software i skyen, altså Software-as-a-Service (SaaS).
Hvor ser du de største udfordringer for at få cloud i det offentlige?
"For at komme videre og tage vildt meget hul på det, så er det sikkerhed og privacy, der er det helt vigtige. Her skal eksperterne få slået fast, hvor knasterne er," siger Christian Ohm.
Hvem er de eksperter?
"Det er leverandørerne, der skal slå det fast. Men det skal gøres på nationalt plan. Hver leverandør skal ikke sidde og lave overbevisnings-seancer med hver enkelt myndighed," mener Christian Ohm.
Hans pointe er, at der skal tages nogle overordnede rammebeslutninger. At der på nationalt niveau skal tages nogle beslutninger om, at det offentlige skal bruge cloud. Leverendørerne skal i en dialog med myndigheder, eksempelvis de enkelte fagministerier. Når det så kommer til selve implementeringen, eksempelvis ude i kommunerne, så er det vigtigt, at der hele tiden er en dialog med de lokale chefer, hvor teknologien tages i brug, siger Christian Ohm.
"Det skal ikke være noget, som bliver båret frem i kommunerne af it-chefen. De skal selvfølgelig stå for den tekniske implementering, men der skal være i dialog med de enkelte fagchefer på sektor-niveauerne. Det er jo miljøforvaltningens data, socialforvaltningens data, der lægges ud. De skal have fuld sikkerhed for, hvad der sker med deres data," siger chefkonsulenten.
