Det lille ørige Tuvalu i Stillehavet solgte i år 2000 rettighederne til sit internet-domæne .tv for 10 millioner dollar. Domænesalget er en guldrandet forretning - dot-tv corporation har siden april 2000 solgt over en halv million .tv-adresser til en stykpris på 50 dollar. Stadig flere virksomheder og privatpersoner vælger at registrere en adresse under et af de "alternative" domæner, i stedet for .com, .net og .org, hvor de bedste adresser for længst er taget.
En sand guldfeber er brudt ud - og selv de mindste og mest ukendte internet-domæner bliver nu genstand for interesse. De færreste kender nok .hm, .bv eller .sj - men de eksisterer faktisk. De tre TLD'er (Top-Level Domains) tilhører stort set ubeboede, isolerede øer i det arktiske område.
Pingvinernes domæner
Internet-domænet .hm tilhører Heart og McDonald øerne i den sub-antarktiske del af det Indiske Ocean. De ubeboede klippeøer får kun besøg af fiskerbåde eller videnskabelige ekspeditioner nogle få gange om året. Pingvin-øerne falder ind under australsk territorium, men ingeniøren Ed Sweeney i Canberra, som administrer .hm domænet, har indtil nu afvist alle henvendelser om registrering af adresser under .hm.
Norge er heller ikke interesseret i at spinde guld på sine ubrugte domæner. Pingvinerne på den lille og ubeboede norske ø Bouvet i det sydlige Atlanterhav har deres eget internet-domæne, .bv, og det samme har Jan Mayen og Svalbard nord for Norge (.sj).
Men organisationen NORID, der er ansvarlig for de norske domæner, vil ikke sælge adresser under .bv eller .sj. - Den nuværende politik for .bv og .sj er at ingen domænenavne kan registreres under disse TLD'er. Hvad angår at tillade andre parter at købe TLD'erne, så ønsker de norske myndigheder ikke at kommercialisere vores domæneressourcer, fortæller NORID.
Den norske organisation har allerede afvist flere henvendelser fra hollandske virksomheder om at registrere domænenavne under .bv. I Holland svarer forkortelsen "bv" til det danske "aps" (virksomhed med begrænset ansvar).
Menneskelig bebyggelse
Det er næppe muligt at udarbejde en endegyldig og uomstridt liste over alle verdens nationer. I begyndelsen stod nettets pionerer foran et alvorligt dilemna; hvordan skulle man oprette landekoder for alle nationer uden at blande sig i hvert eneste uafklaret politisk konflikt om selvstændighed rundt omkring i verden? I stedet for at starte forfra med at definere, hvilke lande og områder der kan betragtes som selvstændige, valgte nettets urfadere at anvende den internationale standardiserings-organisation ISO's officielle liste, som indeholder en nem forkortelse på to bogstaver for alle nationer.
ISO-listen er meget omfattende og indeholder alle lande - men også et par områder, som er helt eller næsten fri for menneskelig bebyggelse. Heard og McDonald øerne blev inkluderet fordi der foretages videnskabelig forskning på øerne. Det samme gælder Bouvet og Svalbard. På Jan Mayen ligger en vejrstation, og det var nok til, at øen fik sin egen plads på ISO-listen - og dermed også sit eget internet-domæne.
Svalbard har efterhånden mere end 2.300 indbyggere - men de har for travlt med kulminedrift til at spekulere på, om der kan hentes profit fra øens eneste anden ressource; internet-domænet .sj.
International kritik
- Der vil givetvist blive en pæn efterspørgsel efter både .bv og .sj hvis de blev udbudt uden restriktioner. Enhver ny endelse bliver altid hjemsøgt af cybersquatters, og tusindvis af norske og internationale selskaber vil blive nødt til at beskytte et navn de egentlig ikke har brug for, siger Allan Østergaard fra domæne-firmaet Web Solutions.
Han mener at NORID uden tvivl er bevidst om dette forhold, men alligevel ønsker organisationen ikke at drage kommerciel nytte af domænerne. - Det vil nok skabe for megen national og international kritik, mener Allan Østergaard.
